
Timing to meter oppe i luften
- artikel om Vejle Håndboldskoles camp 2011.
DHF Camp er et tre dages internat- eller dagsarrangement for U14-16 piger og drenge - årgang 1996-1999. DHF Camp kan afvikles på hverdage eller over en weekend, hvor deltagerne på:
- internatarrangementet møder kl. 12.00 dag et og slippes fri kl. 12.00 dag tre.
- dagsarrangementet møder eksempelvis kl. 9.00 til 15.00 alternativt 15.00-21.00 alle tre dage.
Programmet for en DHF Camp er overvejende håndboldtræning med fokus på individuel læring krydderet med alternative fysiske, team og sociale aktiviteter. Det er den gode ungdomsoplevelse, der er i fokus. Håndboldtræningen tager udgangspunkt i DHF's aldersrelateret træning. Aktiviteterne kan såvel foregå indendørs som udendørs.
DHF stiller følgende til rådighed:
- et program* som foreningen kan gennemføre eller tage udgangspunkt i og sætte sit eget præg på.
- inspirationsmaterialer til træning og alternative aktiviteter.
- online tilmeldings- og administrationssystem.
*Programmerne forventes færdige senest den 15. marts 2012.
Foreningen får fra DHF:
- én PUMA træner tøjpakke pr. seks tilmeldte deltagere.
- PR materialer til lokal markedsføring.
- et beløb** pr. tilmeldte deltager til dækning af eks. leje af hal, frokostordning etc.
- deltagerpakker
**beløbet har foreningen indflydelse på ved fastsættelse af deltagerprisen.
Deltagerne tilmelder sig online og bestiller samtidig deres deltagerpakke.