Forbundet og dets medlemmer
Dansk Håndbold Forbund - DHF - er håndboldspillets specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund og Danmarks Olympiske Komité.
Ved indgangen til år 2000 omfattede forbundet 1.035 foreninger med 133.468 aktive medlemmer organiseret i seks distriktsforbund. I turneringen 1999/2000 deltog i alt 9.027 hold i forbundets og dets distriktsforbunds turneringer. Forholdet mellem antallet af mandlige og kvindelige udøvere er meget nær 50:50. Det hører til sjældenhederne, at en forening ikke har håndbold for både kvinder og mænd på programmet.
Forbundets regnskab for 1999 balancerede med 27.4 mio DKK (3.4 mio USD) med et overskud på DKK 230.000, (USD 28.395). Formuen andrager 14.36 mio DKK (1.78 mio USD).
Dansk Håndbold Forbund er ikke alene om at organisere håndbold i landet. De danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), KFUMs Idrætsforbund i Dan-mark og Dansk Firma Idrætsforbund (DFIF) har alle håndbold på deres aktivitetsprogram og gen-nemfører egne turneringer i håndbold, men mange danske håndboldspillere og foreninger dyrker håndbold i to eller flere af de nævnte forbund.
Landet Danmark
Danmark er verdens ældste endnu eksisterende kongerige, siden 1849 som et konstitutionelt monarki. Monarken har siden 1972 været Dronning Margrethe II. Monarken udnævner og afskediger re-geringen, der ikke må have et flertal imod sig i den lovgivende forsamling, folketinget. Danmark består af en halvø - Jylland - og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Det dækker i alt 43.069 km² med 5.3 mio indbyggere. BNP (GDP) per capita er for 1999 DKK 220.433 (US$ 27.214 € 29.574) med et skattetryk på 56,3 pct.
Kongeriget omfatter endvidere to selvstyrende områder, Færøerne og Grønland. Disse områder har egne nationale håndboldforbund, der er selvstændige medlemmer af det internationale håndboldforbund.
Af den Europæiske Håndbold Føderations 46 nationale medlemsforbund er Danmark af arealstør-relse nr. 30 og i befolkningsstørrelse nr. 24, men forbundet er alligevel det trediestørste nationale håndboldforbund i Europa. Kun Tyskland og Frankrig er større.
Håndbold før forbundets stiftelse
Dansk Håndbold Forbund er stiftet den 2. juni 1935 og hører som sådan ikke til de ældste i verden, hvorimod Danmark er blandt de første om ikke det første, hvor håndbold blev spillet.
Håndbold i Danmark er startet som et skolespil for drenge. De første skoler, der dyrkede håndbold, var Borgerskolen i Nyborg og Ordrup Latinskole, der begge begyndte et spil, som de kaldte håndbold, sidst i 1890-erne. Den først kendte kamp for offentligheden gennemførtes i 1903 på Ordrup Cykelbane, og den først kendte håndboldturnering mellem skolehold gennemførtes i Randers i 1904. Der var tale om udendørs håndbold, dog med den tilføjelse, at p.g.a. regnvejr forlagdes finalekampene i 1904 i Randers til kasernens hal som et indendørs arrangement.
I 1906 kom pigerne med, da to skoler i Fredericia begyndte med håndbold for piger, samme år som en af spillets pionerer, Holger Nielsen, udgav sine første, og de først kendte, trykte spilleregler.
Først i 1918 begyndte nogle atletikforeninger at dyrke håndbold for voksne som vinteraktivitet, svømmeklubber sluttede sig til, også nogle gymnastikforeninger tog håndboldspillet til sig som af-slutningsprogram på gymnastikken. Gymnastikforeningerne lagde senere grundstenen for udendørs håndbold. Den første "rigtige" håndboldklub - Efterslægtens Boldklub - stiftedes i 1920.
I 1920 spilledes den første indendørs håndboldkamp for herre seniorer i Idrætshuset i København, og fra 1921 spilledes hvert år en håndboldturnering i København. Arrangør var atletikforeningen Old Boys, af hvilken grund håndboldspillet organisatorisk kom under Dansk Athletik Forbund. I 1925 gennemførte man også en udendørs turnering i juli, men det faldt ikke i publikums smag og gentoges ikke. Fra 1926 havde indendørsturneringen også deltagelse af damehold.
I forbindelse med de Olympiske Lege 1928 i Amsterdam stiftedes IAHF (International Amateur Handball Federation), som Dansk Athletik Forbund på vegne af sine håndboldspillende medlemmer indmeldte sig i. IAHF omfattede andre med hænderne gennemførte boldspil, hvilket indebar inden-dørs 7-mands spil, udendørs 11-mands spil, basketball, hazena og courtball. Basketball brød ud i august 1934 og dannede sit eget forbund.
I perioden 1931 til 1933 dannede fire distriktsforbund under Dansk Athletik Forbund egne håndboldudvalg. I 1934 fik håndboldudvalgene et vink med en vognstang fra Dansk Athletik Forbund om, at håndboldspillerne burde danne deres eget forbund. Atletikudøverne følte, at håndboldspillerne var blevet gøgeunger i deres forbund.
Forbundets mesterskabsturneringer
Allerede i sit første leveår gennemførte forbundet sine første mesterskabsturneringer. Distriktsforbundenes fire vindere for både damer og herrer mødtes i en weekendturnering i Aarhus i marts 1936. Noget officielt dansk mesterskab var der ikke tale om, da kun Dansk Idræts-Forbund kunne udskrive et sådant. Formen gentog sig i 1937 i Odense og i 1938 i Ringsted. De københavnske hold hentede alle seks forbundsmesterskaber ved de tre lejligheder. I 1939 fortsattes på samme måde i København, men nu med Dansk Idræts-Forbunds godkendelse og mesterskabsplaquetter. H.G. fra København blev den første officielle danmarksmester hos herrerne, medens et provinshold, R.H. 33 fra Roskilde, blev den første officielle danmarksmester hos damerne.
På forbundets repræsentantskabsmøde i 1939 drøftede man for første gang iværksættelsen af en danmarksturnering i håndbold. Krigsudbruddet den 1. september samme år og Danmarks besættelse den 9. april 1940 standsede iværksættelsen af en danmarksturnering indtil videre, så mesteskabstur-neringen fortsatte i den hidtidige form krigstiden ud, idet forholdene dog ikke gjorde det muligt at gennemføre en mesterskabsturnering i 1945.
Umiddelbart efter krigens ophør genoptoges drøftelserne om iværksættelse af en danmarksturne-ring. Fra sæsonen 1946/47 blev den danske mester hos herrerne fundet som vinderen af en divisi-onsrække med ni hold, fra 1950/51 med ti hold. H.G. fra København blev både den sidste dan-marksmester efter det gamle system i 1946 og den første efter det nye i 1947.
Indtil og med turneringen 1950/51 var turneringen en enkeltturnering. Fra 1951/52 spilledes den som en dobbeltturnering, og året efter udvidedes den med en underliggende 2. division, der fra 1956/57 deltes i to kredse med Storebælt som skillelinie. Fra 1962/63 vendte man tilbage til kun en 2. divisionskreds, men oprettede to underliggende 3. divisionskredse.
Da man ikke kunne finde noget økonomisk grundlag for gennemførelsen af en tilsvarende turnering for damer, blev damernes mester indtil 1961 fortsat fundet ved en mesterskabsturnering mellem vinderne af distriktsforbundenes mestre, dog ikke som weekendstævner, men som en cupturnering med enkeltkampe. I sæsonen 1961/62 oprettedes to parallelle, kredsdelte damedivisionsrækker med Storebælt som skillelinie, hvorefter mesterskabet afgjordes mellem de to kredsvindere. I 1965/66 oprettedes en 1. division for damer samtidigt med to 2. divisionskredse, og danmarksmesteren var herefter som hos herrerne vinderen af 1. division.
I 1971/72 indførtes for både damer og herrer en pyramidalsk turnering bestående af en 1. divisions-kreds, to 2. divisionskredse og fire 3. divisionskredse. Antallet af hold var fra starten 10 i alle ræk-ker, det ændredes til 12 fra 1990/91. Fra og med sæsonen 1998/99 betegnes den hidtidige 1. divisi-on som HåndboldLigaen, medens den tidligere 2. og 3. division nu er navngivet 1. og 2. division. Fra sæsonen 2000/01 er HåndboldLigaen for herrer udvidet til 14 deltagere. En forening, eller et holdfællesskab og dettes foreninger, kan i danmarksturneringen kun have et hold i samme række.
Fra sæsonen 1986/87 er de danske mestre fundet ved et slutspil mellem de bedst placerede hold i den øverste række. Antallet af deltagere i slutspillet har varieret mellem fire, seks og otte hold, men uanset antallet afsluttes med finaler på hjemme- og udebane, der i første omgang kun gælder points. Står holdene lige i points efter to kampe, afgøres mesterskabet i en tredje kamp på det i turneringen bedst placerede holds hjemmebane.
For herrernes vedkommende blev danmarksturneringen fra 1978/79 underbygget af en danmarksse-rie med 8 x 10 hold, for damerne iværksattes en tilsvarende fra 1985/86, så det pyramidalske princip er fortsat og omfatter fra år 2000 i alt 330 hold.
Det er karakteristisk for den geografiske placering af mesterskabsvinderne, at de i tidens løb har bevæget sig fra hovedstaden og vest over. Med Skjern som mester i 1999 er der kun Hvide Sande og Torsminde tilbage som muligheder, inden det havner på en boreplatform i Nordsøen.
Sidst opdateret 23-05-2005 © www.dhf.dk