Internationale relationer før den 2. verdenskrig
Den 2. juni 1935 dannede håndboldspillerne deres eget forbund. Dansk Athletik Forbunds medlemskab af IAHF overførtes til det nye forbund. Forinden havde man under atletikforbundets auspicier spillet de første landskampe, begge for mænd. Den 20. august 1934 spilledes den første 11-mands-kamp mod Tyskland i København, hvor Tyskland vandt 16:5. Historiens første indendørs lands-kamp spilledes den 8.marts 1935 i Idrætshuset i København mellem Danmark og Sverige, hvor Sverige vandt med 18:12.
Problemer med Tyskland
Dansk Håndbold Forbund havde som Danmark i øvrigt problemer med naboskabet til Tyskland efter nazisternes magtovertagelse i januar 1933, men ønskede ikke at provokere den store nabo. Kun da tyskerne i forbindelse med de Olympiske Lege i 1936 hævdede, at de havde opfundet håndboldspillet, reagerede man. Da var den danske håndboldære trådt for nær, og man protesterede officielt over for IAHF, der imidlertid var tysk ledet. Da det var propagandaministeren, Dr. Joseph Goebbels, der var ophavsmand til dette udsagn, skete der ingen reaktion fra IAHFs side.
Dansk Håndbold Forbund deltog af sportslige grunde ikke i den XI Olympiades Lege i 1936 i Berlin, hvor der gennemførtes en markhåndboldturnering, men deltog i 1938 i både det første indendørs verdensmesterskab i februar med kun fire deltagere og i det første verdensmesterskab i markhåndbold i juli med ti deltagere. Indendørs blev Danmark nr. 4 og sidst, udendørs nr. 8. Begge disse turneringer blev afholdt i Tyskland. Østrig var oprindeligt udpeget som vært for udendørsturneringen, men efter Anschluß i marts 1938 eksisterede Østrig ikke længere, og turneringen gennemførtes i Berlins omgivelser med finaler på det Olympiske Stadion i Berlin.
Sverige og Tyskland var modstandere
Udover deltagelsen i de to verdensmesterskaber indskrænkede landskampsamkvemmet sig før krigen til kampe mod nabolandene Sverige og Tyskland, og det fortsatte i krigens begyndelse og under Tysklands besættelse af Danmark i april 1940, hvor Danmark af besættelsesmagten fik tilladelse til at spille mod svenskerne mod også at spille mod Tyskland. Den sidste kamp mod Tyskland blev spillet den 2. november 1941 i Hamburg, mod Sverige i juni 1943 i Helsingør. Dertil kom også en kamp mod Ungarn den 20. maj 1942.
International håndbold efter krigens ophør
Det reelt ikke længere eksisterende, tysk ledede IAHF ophævedes efter krigens afslutning, og et nyt internationalt håndboldforbund - IHF, nu kun med 7-mands- og 11-mands håndbold på programmet, stiftedes i København den 13. juli 1946. Forbundet havde sit hjemsted i Stockholm de første fire år, siden 1950 har hjemstedet været Basel i Schweiz.
Det første internationale dommerkursus i IHF gennemførtes på Den jyske idrætsskole i Vejle i august 1947 som den første aktivitet. Det var nødvendigt at skole de internationale dommere, da der var udskrevet en verdensmesterskabsturnering i markhåndbold i 1948. Denne turnering gennem-førtes som en Davis Cup-turnering med semifinaler og finale i Frankrig og det af Frankrig besatte Sarre (Saar). Deltagere i dette stævne var Sverige, Danmark, Schweiz og Frankrig, og placeringerne blev i den nævnte rækkefølge.
Første verdensmesterskab
Det første verdensmesterskab for damer blev uden dansk deltagelse afholdt i Ungarn i 1949 i mark-håndbold med kun fire deltagere, Ungarn, Østrig, Czekoslovakiet og Frankrig i nævnte rækkefølge.
Sverige havde tilbudt sig som arrangør af et verdensmesterskab i indendørs håndbold i 1950, men det bortfaldt p.g.a. manglende tilmeldinger. Det første indendørs mesterskab kom i stand i 1954 i Sverige med seks deltagere. Sverige, Vesttyskland, Czekoslovakiet, Schweiz, Danmark og Frankrig placerede sig i nævnte rækkefølge.
Fra midt i 50'erne kom der system i verdensmesterskaberne, der gennemførtes hvert tredje år indtil håndbold kom på de Olympiske Leges program i 1972, hvorefter man fulgte Legenes fireårs inter-valler. Verdensmesterskaberne i markhåndbold tilpassedes, indtil de for herrernes vedkommende udgik i 1966, for damernes i 1960. Markhåndbold blev strøget af IHFs program i 1968.
Markhåndbold ophører
I Danmark afsluttedes markhåndbold i 1959, damerne deltog dog i den sidste turnering i markhånd-bold for kvinder i 1960. De efterfølgende 13 år gennemførtes udendørs turneringer om det danske mesterskab i 7-mands håndbold i stedet, men fra 1972 var det slut. Antallet af haller, der utvivlsomt er det største i verden i forhold til indbyggerantallet, kun hovedstaden har for få haller til rådighed, har betydet, at alt håndboldspil på højere plan foregår indendørs, og sæsonen, der for 40 år siden gik fra november til marts, strækker sig nu fra september til maj. Beachhåndbold eksisterer, men har begrænset udbredelse.
VM-slutrunder
Danmark har deltaget i alle indendørs verdensmesterskaber for herrer fra 1938 til 1986, hvorefter der kom udfald pga. manglende kvalifikation i 1990, 1997 og 2001. Heldigvis kom de tilbage på sporet i 2003 og 2005. Damernes verdensmesterskaber i 7-mandsspil startede i 1957 og fortsatte i 1962 som udendørs mesterskaber, i 1965 flyttede de indendørs. Danmark har deltaget i alle 7-mands verdensmesterskaber for kvinder i perioden 1957 til 1975 og igen siden 1990. I 1993 vandt de total overraskende sølv i Norge, mens den enlige guldtriumf i 1997 kom efter meget overbevisende spil hele turneringen igennem.
Gode EM-erfaringer
I 1994 startede EHF med at afholde europæiske mesterskaber for både herrer og damer. Danmark var med fra start af, og selvom konkurrencen reelt set er hårdere ved EM end VM og OL, har både herrer og damer haft stor succes ved EM-slutrunderne. Herrerne fik bronze i både 2002 og 2004, mens damerne blev europamestre i 1994, 1996, 2002 og fik sølvmedaljer i 2004.
Olympiske lege
I olympisk sammenhæng har det danske herrelandshold deltaget i Legene fra 1972 til 1984, men ikke siden. Det danske damelandshold har kun fantastiske erfaringer med de olympiske lege. De debuterede i olympisk sammenhæng i 1996 med at blive olympiske mestre. Til alles overraskelse gentog et nyt hold triumfen i 2000 ved at vinde guldmedaljer i Sydney. Guldtriumfen i Athen 2004 var måske ikke så overraskende, men til gengæld gik finalen mod Korea straks over i historien som en af de mest spændende håndboldkampe nogensinde.
Dansk håndbold var i starten et motionsspil, der udviklede sig med en række sociale aspekter, som fortsat eksisterer for langt de fleste udøvere. Alligevel er der i det sidste årti sket en udvikling i retning af det elitefikserede for de bedste hold og ikke mindst for landsholdenes vedkommende. For landsholdene med så stor succes, at Danmark over de sidste ti år for perioden har placeret sig som både Europas og verdens mest vindende nation. Det gælder fortsat om at være med, men også at vinde. I halvfemserne og efter 2000 har Danmark både været mest med og vundet mest.
Sidst opdateret 15-04-2008 © www.dhf.dk