Nyheder

Samling uden Møller og Troelsen

Tilmeld nyhedsbrev

Hverken Lærke Møller eller Trine Troelsen er med på landsholdets samling

Finn T. Jensen, 26.07.2010

Når det danske kvindelandshold tirsdag morgen indleder en seks dage lang træningslejr på idylliske Ærø vil det være uden to af de bagspillere, Jan Pytlick skal sætte sin lid til, når der i december måned spilles EM på dansk jord.

"Lærke Møller er endnu ikke så langt i genoptræningen efter sin sprængte akillessene fra kort før VM i december 2009 at det giver mening at lade hende træne igennem for fuld knald, og Trine Troelsen er hæmmet af en tåskade," siger landstræneren, som til gengæld har 24  andre EM-kandidater til sin disposition ugen ud.

"Vi skal endnu engang træne meget fysisk - og desuden er der lagt en del team-building elementer ind i vores træningslejr," siger Jan Pytlick, der som næste rent håndboldmæssige forberedelse til den vitale slutrunde vil indkalde sit mandskab til to træningskampe mod Slovenien i henholdsvis Farum og Roskilde den 16. og 17. august.