Børn, unge og motion
Del

U-4 Trille og Trolle

Hvad er Trille og Trolle i Underskoven? 

 

  • Et træningstilbud til U-4 (2-5 år), hvor forældre/bedsteforældre er med børnene på gulvet
  • Et træningstilbud som bygger på gode erfaringer fra de klubber, der har arbejdet med denne målgruppe igennem flere år
  • Et træningstilbud hvor alle aktiviteter tager deres udgangspunkt i små historier fra de to troldes univers, og på den måde kan historierne være med til at skabe en sjov og legende indgangsvinkel til trænings-aktiviteterne
  • Et træningstilbud hvor motorik, bold og begejstring er i højsædet

 

DHF har udviklet et Trolde-kit til 'Trille og Trolle i underskoven' med klubmanual, instruktørvejledning, CD, skuddug og andre troldesager, der skal gøre det let for foreningen at komme i gang og skabe det gode miljø for denne målgruppe. Senere kom også efterfølgeren 'Trille & Trolle i Zoo' til verden, med 15 aktivitetskort, som kan tilkøbes.

Køb Trille og Trolle materialer

Start Trille og Trolle i Underskoven i jeres forening

Det er tanken med Trille og Trolle i Underskoven, at det skal være enkelt og let tilgængeligt at starte op. Dette gælder også ift. brug af materialer og rekvisitter.

Basismaterialer er materialer, som man umiddelbart har let adgang til i en forening, fx kegler og hulahopringe samt forholdsvist billige materialer som fx spande og dørmåtter / tæppefliser.

 

Basis (bør være til stede i alle Trille og Trolle-foreninger):

  • Kegler
  • Bolde
  • Ærteposer
  • Hulahopringe
  • Sjippetove
  • Tæppefliser, dørmåtter eller stolepuder, som alle har samme funktion - glatte på den ene side, så de kan glide på gulvet, og faste på den anden side. Både dørmåtter og stolepuder kan købes billigt i IKEA og de fleste byggemarkeder.
  • Lette bolde (fx fra boldrum i IKEA og McDonald’s – kan købes i legetøjsbutikker)
  • Malerspande / Skraldespande
  • Underlag

 

Materialerne til U-4 'Trille og Trolle i Underskoven' består af et "DHF Trolde-kit" og kan suppleres med en startpakke fra Tress, hvis I ikke har basismaterialerne til rådighed i foreningen. 
    

Bonusmaterialer

Tanken med bonusmaterialerne er, at man som forening måske allerede har adgang til nogle af disse materialer, fx en rullemåtte, men også at man på sigt kan vælge at investere i disse materialer. Bonusmaterialerne er gode at have til U-4 aktiviteter – men er ikke en nødvendighed. Bonusmaterialerne kan købes ind løbende. 

  • Taktile skiver / Balancepuder / Vippebræt
  • Faldskærm
  • Rullemåtte
  • Skumredskaber
  • Store fitness bolde
  • Rulle-board
  • Micro-mål
Udviklingskonsulent
Katrine Thoe Nielsen 43262415 26847173

DHF Trolde-kit

DHF Troldekit indeholder følgende:

  • Manual til foreningen, - 'hvordan kommer man godt i gang?'
  • Aktivitetskort, som kan bruges i træningslektionen
  • Skilte med Trille og Trolle
  • Skuddug til minimål
  • 3 små street bolde
  • 1 CD med to Trille og Trolle sange
  • 25 omslag til Trille & Trolle malebog 
  • 1 sæt Trille & Trolle bamser

 

DHF Trolde-kittet koster kr. 1700,- + kr. 120,- i forsendelse.

Trille og Trolle i Zoo

'Trille og Trolle i Zoo' er en række materialer til 'Trille og Trolle i Underskoven' konceptet.

15 aktivitetskort med 'Trille og Trolle i Zoo', kr. 100,-

Tress materialer

I samarbejde med Tress har vi sammensat to pakker med materialer til Trille og Trolle. En stor startpakke, og en lidt mindre ekstrapakke, fyldt med gode rekvisitter.

Tress startpakke

Når man har købt en "Startpakke" hos Tress, står man dels med langt størstedelen af basismaterialerne samt et ”Trolde-kit”, som ikke kan rekvireres andre steder.

Startpakken fra Tress indeholder følgende:

  • Motoriksæt (blokke, planker, ringe, kegler)
  • 4 stk. taktile balanceskiver
  • 50 farvede markeringstoppe
  • 4 blå trial bolde
  • 20 ærteposer
  • 6 små bolde med tal
  • 9 sjippetorve

De blå/hvide reklamebolde på billedet medfølger ikke

 

Startpakken fra Tress inkl. DHF Troldekit koster kr. 5.500.- + kr. 349,- i forsendelse

Tress Ekstrapakke

Ekstrapakken fra Tress indeholder følgende:

  • 2 stk. terninger i soft-skum, 14x14 cm.
  • 5 stk. stikbolde i skum, Ø 15 cm. m/hud
  • 10 stk. Select Streethandball mini, Ø 15 cm.
  • 9 stk. sansetørklæder/junglørtørklæder

Ekstrapakken fra Tress koster kr. 2000,- + kr. 120,- i forsendelse (kr. 700,- i DHF rabat er fratrukket prisen)

Trille og Trolle T-shirt

DHF tilbyder, i samarbejde med Encina Aps, hvid t-shirt med sejt Trille og Trolle logo, til alle troldebørn i underskoven - store som små.

T-shirten fås i str. 2-3 år, 3-4 år, 5-6 år, S, M, L og XL til kr. 50,- pr. stk.
Forsendelse koster 87,50 kr. uanset antal.

Foreninger har mulighed for at få trykt eget logo og/eller foreningsnavn på t-shirten til kr. 25,- pr. stk.
Logo/foreningsnavn sendes pr. mail til info@encina.dk.
 - Logo skal være i vektorgrafik ai eller eps format.
Rentegning af logo eller tekstopsætning koster kr. 200,-.

Encina Aps sender betalingsoplysninger pr. e-mail når bestillingen er modtaget. Når betalingen er modtaget, sendes bestillingen 2-5 hverdage efter.

 

Spørgsmål rettes til Encina Aps, Maibritt Eg, me@encina.dk

Diplomer

Tre nye diplomer til 'Trille og Trolle i Underskoven'. Alle tre vil kunne downloades elektronisk her fra siden, imens de to af dem også vil kunne bestilles trykt, i god kvalitet:

DIPLOM 1

Diplom 1 kan downloades gratis, udfyldes elektronisk og efterfølgende printes.

DIPLOM 2

Diplom 2 kan downloades gratis, printes og efterfølgende udfyldes eller bestilles i god kvalitet til kr. 1,- pr. stk. Diplomerne kan bestilles á 10 stk, dvs. 10, 20, 30, 40 etc.

DIPLOM 3

Diplom 3 kan downloades gratis, printes og efterfølgende udfyldes eller bestilles i god kvalitet til kr. 1,- pr. stk. Diplomerne kan bestilles á 10 stk, dvs. 10, 20, 30, 40 etc.

Malebog

Herunder kan du gratis downloade og udskrive malebog - omslag med for- og bagside og flotte tegninger:

Download Trille og Trolle sangene

Syng og dans til sangene "Trille og Trolle i underskoven" og "Trille og Trolle går ture".

I kan frit downloade sangene til Trille og Trolle her

Bamser

Vi har fået produceret vores populære landsholdsmaskotter og to yndlingsvenner i Underskoven, Trille og Trolle, som bamser, og de glæder sig helt vildt til at komme ud og bo hos en masse søde håndboldbørn.

Bamserne måler 16 cm. og sælges kun i par.
Bamserne koster kr. 99,- pr. par (altså 2 bamser)

Køb Trille og Trolle bamser

Tips og Tricks

Send os meget gerne flere tips og tricks, som vi kan dele her på siden.

Vandrebamsen

I Viby IF Håndbold afslutter man hver træning, med at samle børnene i en stor rundkreds, hvor der trækkes lod (blandt de indmeldte børn), om hvem der skal have 'vandrebamsen' med hjem, i den kommende uge. En super god måde at slutte træningen på, som samtidig kan være en motivation for indmeldelse i klubben.

Opstarts t-shirt

Flere klubber har inkluderet en 'Trille og Trolle' t-shirt' i kontingentet, så børnene får en sej t-shirt med Trille og Trolle på maven og ex. 'Jeg spiller håndbold i X-forening' på ryggen. En t-shirt bringer altid stor lykke hos børn, og er samtidig en synlig reklame, når barnet f.eks. har den på i børnehaven.

Dobbelt medlemskab

Med Trille og Trolle lægges der op til at barnet har en voksen med på gulvet, og derfor er det oplagt at lave 'Trille og Trolle medlemskab' for både barn og voksen. Det skal naturligvis ikke koste det dobbelte, men give flere medlemmer, idet den voksne også tæller med.

Gratis PR materialer

Når foreningen starter op med Trille og Trolle er det en god ide, fx. at annonce i lokalavisen og dele flyers ud.

Herunder finder du et udvalg af PR materialer, som gratis kan downloades:

Vælg forbund

Luk