Nyheder og presse
Del
Stine Bodholt er med på bussen til Tyskland
Damelandshold

Stine Bodholt rejser med landsholdet til Tyskland

Skrevet af Alexander Elverlund
28. nov 2017Kl. 14:43

Stregspiller Stine Bodholt har meldt sig klar til at rejse med landsholdet til Tyskland. De kommende dage skal vise, om hun bliver klar til at komme i kamp.

For to uger siden meldte Stine Bodholt afbud til VM på grund af et længerevarende forløb med væske i det venstre knæ. Siden har hun haft færre og færre gener under træning og har i de seneste dage slet ikke mærket nogen irritation. Det betyder, at stregspilleren rejser med landsholdet til Tyskland for at blive testet yderligere, i forhold til om hun kan komme i kamp under slutrunden.

”Først og fremmest er jeg glad på Stines vegne over, at skaden ikke er så slem som først antaget. Nu tager vi det roligt i forhold til hendes eventuelle deltagelse i kamp, men jeg glæder mig over, at der overhovedet er en mulighed for, at hun kan komme i kamp,” siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Dermed rejser følgende 17 spillere afsted til Tyskland i morgen tidlig:

Målvogtere
Sandra Toft
Althea Reinhardt

Fløjspillere
Trine Østergaard
Fie Woller
Maria Fisker

Stregspillere
Kathrine Heindahl
Sarah Iversen
Rikke Iversen
Stine Bodholt

Bagspillere
Line Haugsted
Stine Jørgensen
Lotte Grigel
Kristina Kristiansen
Kristina Jørgensen
Mette Tranborg
Line Jørgensen
Louise Burgaard

Vælg forbund

Luk