Nyheder og presse
Del
Trine Østergaard er blevet indlemmet i VM-truppen
Damelandshold

Trine Østergaard skrives ind i VM-truppen

Skrevet af Alexander Elverlund
06. dec 2017Kl. 09:05

Her til morgen har landstræner Klavs Bruun Jørgensen skrevet fløjspiller Trine Østergaard ind i VM-truppen, der nu udgøres af de tilladte 16 spillere.

Den danske VM-trup har hidtil bestået af 15 spillere. Her til morgen gjorde Klavs Bruun Jørgensen dog truppen fuldtallig med indskrivningen af højre fløj Trine Østergaard, der har døjet med den ene skulder siden et sammenstød med en svensk spiller under en landskamp i Frederikshavn for godt ti dage siden. Efter et intensivt arbejde med landsholdets fysioterapeut er Østergaard nu klar til at blive skrevet ind i VM-truppen.

”Trine har taget små skridt hver dag, og det glæder mig, at hun nu er nået så langt, at vi kan indlemme hende i truppen,” siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Danmark mangler at møde Brasilien og Rusland i den indledende gruppe ved VM.

 

Vælg forbund

Luk