Pressekontakt
Del

Retningslinjer

Landskampe på hjemmebane

I forbindelse med landskampe på hjemmebane stiller DHF et presselokale til rådighed for akkrediteringsberettigede journalister og fotografer. Når kampen starter, har DHF reserveret en række pladser til de skrivende journalister. Opstår der tvivlsspørgsmål i forbindelse med de reserverede pladser, kontaktes DHF’s pressemedarbejder.

 

Interviews i forbindelse med landskampe

Omkring fem kvarter før kampen giver assistenttræneren brief til pressen - først til tv-stationen, der sender kampen, og derefter samlet til den resterende presse. Efter kampene er der mulighed for at interviewe landstrænerne og spillerne, når holdet har været en kort tur i omklædningsrummet. Interviews finder sted i det dertil indrettede mixed zone-område - spørg den presseansvarlige fra gang til gang i tilfælde af tvivlsspørgsmål.

 

Kontakt til landsholdspillere og landstrænere

Af hensyn til spillerne videregiver DHF ikke landsholdsspillernes telefonnumre og mailadresser. Hvis man ønsker at kontakte spillerne eller landstrænere uden for landsholdssammenhæng, skal det foregå direkte mellem journalisten og spilleren eller evt. via de respektive klubber. DHF videresender dog gerne eventuelle skriftlige forespørgsler - kontakt pressemedarbejderen eller skriv til DHF's hovedmail

 

Fotografer

De akkrediterede fotografer kan frit bevæge sig rundt i hallen ved en landskamp, men har under kampene plads ved siden af målene i hver ende af banen. Fotograferingen foregå, så det ikke er til ulempe for spillere, trænere og publikum, og det er således ikke tilladt at sidde foran banderne. Det er ikke tilladt at gå ind på banen under en timeout for at fotografere, med mindre træneren har givet tilladelse til andet. Ved tvivlsspørgsmål kontaktes pressemedarbejderen.

 

Landsholdets træninger

Landsholdene stiller op til korte intervierws før træningerne. Holdet ankommer til hallen ca 15-20 minutter før træningernes start, og her skal interviewene afvikles. Hvert medie kan nå to-fire interviews afhængig af varighed. Presse og publikum er velkomne til at overvære det første kvarter af landsholdstræningerne. Den taktiske del af træningerne er lukket for presse og publikum. 

 

Pressemøder og program

Landsholdenes programmer samt invitationer til pressemøder meldes ud pr mail til de pressefolk, der har bedt om at modtage informationer. Tilmeld dig pr mail her

Vælg forbund

Luk