Partnere
Del

Lidl teamer op med DHF

LIDL TEAMER OP MED DANSK HÅNDBOLD FORBUND

Dagligvarekæden Lidl bliver de næste tre år Official Fresh Food Partner hos Dansk Håndbold Forbund og får dermed blandt andet ret til at gøre brug af de olympiske guldvindere i deres markedsføring. Hos Dansk Håndbold Forbund er man meget tilfreds med aftalen og mener, at der er fundet et godt match.

”Vi er både glade og stolte af, at Lidl, som en stor international spiller på dagligvaremarkedet, har koblet sig på dansk håndbold. Vi har et fælles ønske om at levere den højeste kvalitet, og mens vi arbejder hårdt for at hente medaljer og hæder hjem til danskerne, har Lidl fokus på at levere friske varer til den danske befolkning,” siger direktør i Dansk Håndbold Forbund, Henrik M. Jacobsen.

Heidi Vittrup, marketingchef i Lidl:
”I Lidl er friskhed og høj kvalitet altid i fokus, og derfor er titlen som Official Fresh Food Partner helt optimal. Vores begejstring for håndbold er samtidig noget, vi deler med rigtig mange danskere. Det mærkede vi senest i forbindelse med håndbold VM i januar, hvor Lidl på europæisk plan var Official Fresh Food Partner for hele slutrunden. Så for os er det et naturligt skridt at indgå i et nationalt samarbejde” fortæller hun og fortsætter:

”De seneste år har vi sat hårdt ind for at vise danskerne, hvad Lidl egentlig står for blandt andet i forhold til vores store udvalg af friske varer. Vi tror på, at partnerskabet med Dansk Håndbold Forbund kan være med til at styrke denne position endnu mere og derudover gøre opmærksom på, at Lidl også er en dagligvarekæde, der har fokus på kost, motion og velvære og gerne vil inspirere kunderne i den retning.”

Vigtigt at støtte breddeidrætten
Fra 2018 kommer aftalen også til at omfatte DHF Håndboldskolerne, hvilket var særligt vigtigt for Lidl:

”For os handler det ikke kun om at støtte elitesporten. Håndbold dyrkes jo af mange - uanset alder, køn og niveau. Det har derfor været et stort ønske for os at blive en del af DHF Håndboldskolerne, så vi også den vej rundt kan være med til at udbrede kendskabet til nationalsporten ved at være en aktiv og synlig partner i den bredde idræt. Vi glæder os rigtig meget til også at kunne aktivere denne del fra næste år. Alt i alt falder samarbejdet rigtig godt i tråd med de værdier, vi som dagligvarekæde ønsker at bakke op om,” slutter Heidi Vittrup.

Første gang danskerne kommer til at møde Lidl i forbindelse med en landskamp bliver til Håndboldherrernes EM-kvalifikationskamp mod Ungarn d. 7. maj i Ceres Arena i Aarhus.


Om Lidl

 

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 butikker og har i dag 106 butikker fordelt over hele landet og flere end 2.250 medarbejdere i Danmark.
  • Med 10.000 butikker i 27 europæiske lande er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.
  • I februar 2015 lancerede Lidl sundhedsuniverset Lidl fit, som er et gratis tilbud til alle, der ønsker at leve lidt sundere i hverdagen og gerne vil inspireres med tips til opskrifter og træningsøvelser.
  • Lidl kører løbende kampagner der sætter fokus på kost, motion og velvære. Senest tilbage i januar og februar, hvor kæden ved hjælp af 7 plysfigurer udformet som forskellige frugter og grøntsager satte ekstra fokus på frugt og grønt. De 7 såkaldte Grønskollinger gjorde det lidt sjovere for børnefamilierne at handle ind og få en snak om, hvad de forskellige frugter og grøntsager hedder, og hvordan de kan bruges i måltidet. Kampagnen var et stort hit – specielt hos kædens yngste kunder.
  • Med fokus på at levere Danmarks bedste frugt og grønt blev Lidl vinderen af Frugt- og Grøntprisen 2015 indenfor discount. Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer.
  • I 2016 vandt Lidl Landbrug & Fødevarers Mejeripris for en veltrimmet mejerikøler, høj fokus på friskhed, kundeinspiration og et stort udvalg af økologiske mejeriprodukter.
  • I et pristjek på økologiske varer foretaget af Søndagsavisen i maj 2016, blev Lidl kåret som værende billigst på økologi set i forhold til øvrige dagligvarekæder.


Se mere på lidl.dk, facebook.com/lidldanmark, facebook.com/lidlfit, youtube.com/LidlDK

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Vælg forbund

Luk