Partnere
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

VM på hjul

I samarbejde med Silkeborg Bilernes By har DHF givet vores kassebil et nyt lækkert look, som skal være med til at promovere VM-slutrunden 2019.

Når du kører på landevejen, skal du fremover holde øje med Håndboldherrerne. Mikkel Hansen, Mads Mensah, Niklas Landin og resten af landsholdet pryder nemlig Dansk Håndbold Forbunds kassebil, som har fået et helt nyt VM2019-look. Det nye flotte design har til formål at promovere den kommende VM-slutrunde på landevejene.

Derfor prydes bilen udover landsholdsspillerne også af to flotte VM-logoer på siden og bagenden af bilen, noget som vækker begejstring i DHF.

”Det er en rigtig flot og gennemført kassebil med logo og et flot design udenpå bilen. Den har allerede nu høstet rigtig mange roser, og vi har fået at vide, at det er et design, som folk lægger mærke til ude på landevejene. Vi er derfor ret stolte af vores lille VM-reklamesøjle på hjul", siger Henrik M. Jacobsen, direktør i DHF.

Bilen er blevet designet i samarbejde med foreningen Silkeborg Bilernes By, som består af en kreds af seriøse bilforretninger i Silkeborg og blev stiftet i 1972 med det formål at sikre kvalitet og tryghed i bilbranchen.

Silkeborg Bilernes By er også kendt for at støtte op om det lokale fritidsliv, og har aktivt valgt gennem årene at støtte sports- og idrætsaktiviteter for børn, unge og voksne i lokalområderne gennem forskellige sponsorater til klubber. Derfor er man også rigtig glade for at være med til at støtte verdens største håndboldevent.

"I Silkeborg Bilernes By elsker vi sport. Vi er derfor rigtig glade og stolte af, at være med til at støtte verdens største håndboldevent og hjælpe med at udbrede sporten rundt omkring i landet. Vi synes selv, at det er et rigtig fint design, og håber selvfølgelig at bilen får så meget opmærksomhed som mulig", slutter Henrik Thomsen, formand for Silkeborg Bilernes By.

TILBAGE TIL OVERSIGT

Vælg forbund

Luk