Kampagne: Håndbold er så meget mere
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Kampagne: Håndbold er så meget mere

Håndbold er så meget mere

En ny kampagne fra Dansk Håndbold Forbund, DGI og Bevæg dig for livet skal være med til at vise, at håndbold er meget andet og mere end det, vi ser på tv. Kampagnen består af en række film, hvor vi følger halinspektør Preben Plum i hallen i Sønderstjært Håndboldklub. Han bliver udfordret på de meget firkantede holdninger, han har til, hvad håndbold er. Preben elsker nemlig håndbold, men han har ikke lige fulgt med i håndboldens udvikling gennem de seneste år. Der venter derfor Preben noget af en overraskelse.

I kan downloade filmen med Preben Plum og brug den på klubbens facebookside. Brug den til at fortælle om jeres håndboldklub.

Når filmen vises på en nye side, så klik på de tre prikker til højre nederst på skærmen. Her kan filmen downloades.

Trailer til kampagnen

Five-a-side Håndbold

Kender du Five-a-side?
Det tror vores kære halinspektør Preben Plum fra Sønderstjært Håndboldklub, at han gør. Problemet er bare, at i Prebens verden er Five-a-side noget med dans og en cowboyhat. 

Du kan læse og se mere om Five-a-side Håndbold her

Episode 1: Five-a-side

Ungdomshåndbold

Kender du også en person, der er lidt for ambitiøs på dine eller andres vegne? 
Du kan sagtens have det sjovt til håndbold, selvom du ikke er lige så god som Mikkel Hansen eller Anja Andersen. Det handler nemlig ikke altid om at være den bedste, men det forstår halinspektør i Sønderstjært Preben Plum ingenting af. Han vil se resultater, medaljer og sælge spillere til de største klubber i verden. Som altid kommer Preben dog grueligt galt afsted, da han i sin iver vil sælge en ungdomsspiller i klubben til et internationalt tophold.

Episode 2: Mikkel Hansen og Anja Andersen

God opførsel er både på og uden for banen

Vi skal alle sammen have det sjovt, når vi går til håndbold. Det handler ikke om resultater, men om de gode oplevelser. Det budskab har halinspektør i Sønderstjært Preben Plum forstået, og da en forælder ikke opfører sig ordentligt under en børnekamp, tager Preben sagen i egen hånd. Det ender dog ikke helt som forventet for Preben. 

Episode 3: Van(d)vittig opførsel

Nye spilformer

Fra sommeren 2019 bliver kortbanen en naturlig del af håndbolden, men det er gået halinspektør fra Sønderstjært Håndboldklub Preben Plums næse forbi. For hvad er kortbane nu for noget? Og hvad sker der så med russer-screeninger og brede back-kryds? 

Her kan kan læse mere om de nye initiativer vedr. nye spilformer, ulige årgange, bolde og meget mere. 

Episode 4: Kortbane

Vælg forbund

Luk