Baggrund, analyser og evaluering
Baggrund og analyser
På denne side har vi samlet en række baggrundsinformationer, analyser om boldstørrelser og ulige årgange samt information om evalueringsprocessen for Nye spilformer. Siden vil løbende blive opdateret.
Spilformer
Af Mads Madsen, Georgios Ermidis, Vincenzo Rago, Kristoffer Surrow, Jeppe F. Vigh-Larsen, Morten B. Randers, Peter Krustrup and Malte N. Larsen, Syddansk Universitet
Resume: Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne aktivitetsprofil, pulsfrekvens, teknisk involvering og selvoplevet intensitet og sjov i U13 håndbold for piger og drenge under 5 forskellige spilleformer. De fem spilleformer blev udført på medium (M: 20 x 30 m) eller stor bane (S: 20 x 40 m) med 4 – 6 markspillere på banen i disse formater: M4v4, M5v5, M6v6, S5v5 and S6v6.
4 pigehold og 4 drengehold deltog i en 1-dagsturnering, hvor de spillede mod den samme modstander i de fem spilleformater. Alle kampe varede 15 minutter.
Resultaterne viste at både piger og drenge havde flere skud på mål og scorede flere mål ved 4 markspillere på banen sammenlignet med 6 markspillere. Niveauerne for fun-faktor var høje og der blev ikke fundet nogle signifikante forskelle i spillernes opfattelse af om det ene spilleformat var sjovere end det andet.
Pigerne løb en længere total distance og havde mere højhastighedsløb (13 – 17,9 km/t) på den store bane sammenlignet med medium banen. Drengene løb flere meter som højhastighedsløb og sprint (> 17,9 km/t) på den store bane sammenlignet med medium banen, men tilbagelagde kun en længere total distance på den store bane ved samme antal spillere på banerne.
Pigerne fandt det mere anstrengende at spille S5v5 og S6v6 end M6v6, mens drengene fandt det mere anstrengende at spille S5v5 end M5v5 og M6v6.
Undersøgelsen konkluderede således at store baner i håndbold øger den totale distance og den tilbagelagte distance i de høje hastighedszoner, hvorimod færre spillere på banen øger antallet af skud og scoringer for hver enkelt spiller.
Ulige årgange
- Projekt Årgang 00/01
- Årgangsstruktur i dansk håndbold Sammendrag af virksomhedsprojekt af Laurids Søgaard Petersen, 2017
- Efterskolerapporten fra 2013
- Efterskolefolder udarbejdet af Dansk Håndbold Forbunds ungefaggruppe
- Information om ulige årgange og teststævner udarbejdet af Dansk Håndbold Forbund
Boldstørrelser
Ændringerne i boldstørrelser er foretaget på baggrund af en række analyser af håndboldspillet samt på baggrund af grundige diskussioner i en faggruppe. Nedenstående punkter giver et indblik i de faglige vurderinger, der ligger til grund for ændringerne på de enkelte årgange:
- U6: Den bløde streetbold anbefales stadig, og der er derfor ikke ændret på boldstørrelse eller -type for denne årgang.
- U7: Streetbolden kommer til at følge spillerne til og med U7 og erstatter gummibolden, da mest mulig tid med bolden vægtes højere end færdigheden at kunne drible.
- U8: Gummibolden fastholdes, da den skaber den bedste progression frem mod overgangen til læderbold. Børnene kan klemme fast om gummibolden, og den opleves som mindre farlig end læderbolden.
- U9: På kortbanen vil børnene komme til at kaste og modtage bolden over længere afstande end på minibanen, og derfor anbefales den mere kontrollerbare læderbold frem for den mere levende gummibold. Skuddet mod målet kommer fra en længere afstand, så læderbolden vil heller ikke opleves lige så farlig, som den kan på en minibane.
- U11: Læderbolden i str. 0 er den størrelse, pigerne i dag spiller med, og som de ud fra testresultaterne mestrer. Drengene kommer derimod til at gå en boldstørrelse ned, da testresultaterne har vist, at den mindre og lettere bold givet et langt større antal spillere, der mestrer færdigheder som at kaste og gribe mest hensigtsmæssigt, lave skudfinter uden at tabe bolden og udføre bedre skudafvikling efter gennembrudsbevægelse.
- U13: Både på pige- og drengesiden skal der fremover spilles med læderbold størrelse 1 uden harpiks. Fremover skal der først spilles med harpiks fra U15, da det er vigtigt, at spillerne får mulighed for og tid til at lære at klemme godt om bolden, da det giver dem flere tekniske muligheder fremadrettet. Det er også vigtigt, at bolden ikke er pumpet for hårdt, så det bliver muligt at klemme om den. Børnene får derfor ikke i samme grad brug for harpiks som på en større bold. Valget af boldstørrelse 1 giver også en progression fra størrelse 0 til 1 til 2.
- U15: Både på pige- og drengesiden skal der fremover spilles med læderbold størrelse 2 med harpiks. Pigerne vil her ramme den boldstørrelse, de også skal bruge som senior. Størstedelen af pigerne som U15 er tæt på at være færdigudvokset skeletmæssigt.
- U17: Som U17 har begge køn den bold, som også bruges som seniorspiller.
Evaluering
I de fire år, som implementeringsperioden løber over, følges indsatserne gennem:
- Løbende spørgeskemaundersøgelser blandt børne- og ungdomstrænere
- Løbende kvalitative gruppeinterviews blandt børne- og ungdomstrænere
- Optagelser af kampe til brug for analyse af spil og spillerfærdigheder
- Følger antal hold og antal spillere pr. årgang.
Dansk Håndbold Forbund har indhentet ekstern ekspertise til at varetage store dele af denne proces.
Al denne vidensindsamling skal munde ud i et godt videns- og erfaringsbaseret fundament, som skal bruges til at evaluere projektet, og herefter bruges til at beslutte eventuelle justeringer for at nå hensigten.
Proces for sæson 2022/2023
Efterår 2022:
Test af 00 bolde for U9 årgangen på baggrund af midtvejsevaluering.
Kampanalyse med fokus på bold str. 1 og 0 for U13 piger.
Efterår 2022:
Uge 44: Spørgeskemaer sendes ud til børne- og ungdomstrænere samt ungdomsspillere.*
Er du interesseret i, hvad vi spørger ind til i spørgeskemaerne, kan du se spørgeskemaet fra efteråret 2022:
*Spørgeskemaerne sendes til de børne- og ungdomstrænere, som er registreret på holdkort i indeværende sæson. Der sendes også til ungdomsspillere med aktivt håndboldpas (U15-U19)
Har du spørgsmål, ris eller ros er du velkommen til at skrive til Katrine Thoe Nielsen, projektleder – børnehåndbold.
