Uddannelsesambassadør
Har din forening en uddannelsesambassadør?
I JHF Kreds 5 vil vi gerne tilbyde endnu mere målrettet uddannelse til trænere, ledere og dommere.
Vi er nemlig sikre på, at det vil styrke din forening, skabe et miljø med masser af kvalitet og på sigt øge medlemstallene.
Planen er, ved fælles hjælp at motivere, inspirere, og uddanne foreningens trænere og ledere til et endnu højere niveau og alt sammen med afsæt i din foreningsaktuelle hverdag. Det skal altså foregå på jeres hjemmebane og udgangspunktet er din foreningsbehov og ønsker.
Vores erfaringer siger, at jo bedre trænerne er uddannet, jo bedre er træningsmiljøet - og det tilsammen er fundamentet for at fastholde og tiltrække endnu flere medlemmer.
At uddanne trænere og ledere er ikke en ny opgave, vi sætter den bare i system og giver jer en hjælpende hånd.
Vi er meget bevidste om, at for at nå i mål, skal uddannelse gøres nemt og overskueligt for ledere og trænere i foreningen.
Vi tilbyder sparring og hjælp til at få lavet en uddannelsesplan for hele foreningen.
Hvad får ”min forening” ud af at have en uddannelsesambassadør?
• Fokus på din forenings trænings- og klubmiljø 360 grader rundt
• Glade og motiverede ledere, trænere, spillere og forældre
• Trivsel og en stærkere foreningskultur
• Netværk og relationer
• Uddannelse med udgangspunkt i din foreningens hverdag
Har du spørgsmål vedr. uddannelsesambassadør projektet eller om uddannelse, er du altid velkommen til at kontakte foreningskonsulent Anders Fredsgaard på 3155 5500 - afr@dhf.dk