
EM-finale / flytning af kampe (lørdag formiddag)
Flytning af kampe søndag aften
Som det forhåbentlig er alle bekendt, er det danske herrelandshold meget tæt på at spille sig i finalen ved det igangværende EM. Såfremt Danmark kvalificerer sig til finalen søndag kl. 20.30, så åbnes der mulighed for gebyrfri flytning af kamp ved enighed foreningerne imellem.
Tilbuddet om flytning i sidste øjeblik gælder alle involverede kampe i JHF-regi:
- Forbundskontoret administrerer 2.- og 3. division samt U-16/U-18 1. divisionerne / -ligaerne.
- For kampe i de underliggende rækker er det den enkelte kreds der administrerer dem.
Retningslinjer for flytning af kampe:
Såfremt foreningerne er enige om en flytning, skal der ansøges i HåndOffice lørdag den 27. januar 2018 (efter at Danmark forhåbentligt har kvalificeret sig til finalen) frem til kl. 12.00.
Flytteanmodningen skal som vanlig indeholde en accept/navn fra modstanderholdet samt et nyt spilletidspunkt. HUSK at en flyttet kamp skal afvikles senest 21 dage efter oprindelig kampdato.
JHF vil senest lørdag kl. 14.00 meddele de nye spilletidspunkter på HåndboldInfo. Kan en flytning, mod forventning, ikke accepteres, vil foreningerne få besked inden lørdag kl. 14.00.
Spørgsmål kan rettes til det konkrete kredskontor eller Frank Bjerregaard, tlf. 4143 3979.