Turneringer & Stævner
Del

Diskvalifikation i træningskampe

Retningslinjer i forbindelse med afvikling af træningskampe

Ved stævner, hvor der er en egentlig turneringsledelse, som behandler protester og idømmer karantæner, skal dommerne benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Ved diskvalifikation- eller indberetning af spillere efter kampen - for forseelser over for modspiller afleveres indberetningen til stævnets turneringsledelse, som derefter tager stilling til eventuel kampkarantæne.

  2. Ved diskvalifikation af leder - eller indberetning af spiller/leder efter kampen - for forseelser over for dommer afleveres ind­beretningen til stævnets turneringsledelse, som derefter tager stilling til eventuel kampkarantæne.

  3. Ved grove forseelser over for dommer afleveres indberetningen til stævnets turneringsledelse, som derefter tager stilling til eventuel kampkarantæne. Samtidig sendes en kopi/afskrift af indberetningen til Jydsk Håndbold Forbund med angivelse af den straf, som blev idømt ved stævnet.

Jydsk Håndbold Forbunds forretningsudvalg kan skærpe straffen ud fra gældende praksis.

Samme fremgangsmåde anvendes, hvis det drejer sig om en træner/leder, som har udsat dommeren for fysisk overlast (håndgribeligheder).

Ved enkeltkampe, hvor der ikke er en egentlig turneringsledelse, kan dommeren indsende indberetningen til Jydsk Håndbold Forbund.

Ændringer til ovenstående retningslinjer kan foretages af bestyrelsen.

Vælg forbund

Luk