Børnehåndbold Kreds 1, 2 & 4
Børnehåndbold Kreds 1, 2 & 4
Minihåndbold er et små spil, som bl.a. skal medvirke til at introducere børn for håndbold. Spillet er udviklet på baggrund af de regler, der gælder for håndbold - men med følgende særregler:
- U4 - U8 MIX. spilles med 3 markspillere og 1 målvogter - U4 er et Kreds 2 produkt
- Der spilles med max 7 spillere på hvert hold.
- Ingen fysisk kontakt.
- Mandsopdækning og ”fiskeri” er ikke tilladt. Det er tilladt at dække op i området fra målcirklen til frikastlinjen (1 meter). Det er ikke tilladt forsvarsspillerne at bevæge sig uden for frikastlinjen eller erobre bolden uden for denne.
- Reglerne vedrørende tekniske fejl (skridt, driblinger etc.) skal vurderes under hensyntagen til børnenes
udvikling.
U4-U8 STÆVNER:
Det er muligt at deltage frit i stævner i både Kreds 1, Kreds 2 og Kreds 4.
Der opkræves et gebyr på kr. 200,- pr. hold for en sæson 2022/2023, uanset årgang eller niveau. Gebyret udregnes efter det højeste antal hold, klubben har tilmeldt et stævne. Har man betalt i kreds 2, er det gratis at deltage i kreds 1 og kreds 4.
Kreds kontoret opkræver gebyr mv.
Vi afvikler håndboldstævner for U4 (Kreds 2 produkt), U6, U7 og U8 på minibane.
Nedenfor kan du se spilleregler, stævner og beskrivelser af vejlederrollen. Alle bedes kende disse, da det gælder om at give børnene en masse gode oplevelser uanset niveau.
TOTALHÅNDBOLD U4 -U8 MIX
Trænere der deltager med hold forventes at have sat sig ind i dette punkt!
Udgangspunktet for stævner i U4 - U8 er DHF totalhåndbold. I kredsene har vi valgt en progression i spillets regler omkring:
- Spilletid:
- U4/5 årgang 17/18 spiller 2 kampe af 10 minutter (Kreds 2 produkt)
- U6 årgang 2016 spiller 3 kampe af 10-15 minutter (Kan varierer fra stævne til stævne)
- U7 årgang 2015 spiller 3 kampe af 10-15 minutter (Kan varierer fra stævne til stævne)
- U8 årgang 2014 spiller 3 kampe af 15-18 minutter (Kan varierer fra stævne til stævne)
-
Kampbold:
- U4/5 spiller med streetbolden str. 42 - (Kreds 2 produkt)
- U6 spiller med streetbolden str. 42
- U7 spiller med streetbolden str. 47
- U8 spiller med Trio Soft str. 0
- Skulle der være trænere som er enige om en anden bold er det i orden f.eks. at spille med streetbolden i U-8 kampe
Før tilmelding til børneudvalgets stævner er det vigtigt at alle sætter sig ind i reglerne og vi opfordrer kraftigt til at alle trænere der skal deltage i en totalhåndboldkamp er bekendt med de retningslinjer/regler der er beskrevet af DHF:
Introduktionsvideo til
totalhåndbold
STÆVNEARRANGØR
Som stævnearrangør er der en række opgaver, som vi har delt op i Skal og bør/kan.
Skal:
- Booke hal og faciliteter
- Finde tidtagere fælles for en hal
- Sørge for overtrækstrøjer og bolde
- Opsætning af baner og mål
- Oprydning efter stævnet
Bør/kan:
- Finde en vejledere pr. bane
- Speake i mikrofonen, hvem der skal spille næste kamp.
- Oprette legeområde
- Fælles opvarmning
Tilmelding
Tilmelding til stævner i Kreds 1 og 2 skal ske til Lisbeth Markusen. Tilmelding til stævner i Kreds 4 skal ske til Marc Sønderriis.
Følgende skal fremgå
- Forening
- Dato og spillested
- Antal hold og rækker
- Køn, grad af niveau
- Navn og mobilnummer på kontaktperson
Sidste frist for tilmelding er 21 dage før stævnet.
Stævneplan vil blive tilsendt på mail ca. 10 dage før stævnet, da der er mulighed for at til- og afmelde hold gennem hele sæsonen.
Ændringer til stævnerne skal være BUU i hænde senest 14 dage før stævnet afholdes. Ved udeblivelse eller for sent afbud, ser BUU sig nødsaget til at opkræve bøde iht. gældende regler.