Turneringer & Stævner
Del

DHF kortbane indslusning

DHF kortbane indslusning

Hvorfor DHF Kortbane.

DHF Kortbane giver plads til begejstring over egne færdigheder og ting der lykkes sammen. DHF Kortbane træner børnenes evne til at indgå i en motiverende og fair kamp uden fokus på resultater. Børn har forskellige forudsætninger for at involvere sig i en håndboldkamp. DHF Kortbane lægger op til, at vejlederen aktivt støtter og udfordrer alle spillere med respekt for de enkelte spilleres aktuelle færdigheder.

Spil på små baner anbefales til børn og unge (6-18-årige) i en nyligt udgivet konsensusrapport udviklet i samarbejde mellem 25 internationale forskere, Københavns universitet, Nordea fonden, DIF, DGI, DBU, Dansk Firmaidræt, Dansk Skoleidræt og Professionshøjskolen Metropol. 

Forskningen viser, at niveauopdelt spil på små baner og færre deltagere giver:

  • Større sundhedsmæssige gevinster
  • Flere boldberøringer
  • Mere engagement
  • Højere motivation
  • Højere intensitet
  • Større grad af inklusion af alle deltagere

DHF Kortbane kan være spillerens første møde med håndbold spillet. Ved at sætte fokus på, engagement, respekt for hinanden, holdspil og udvikling er DHF Kortbane også med til at sikre en blød overgang til spil på 40 x 20 meter banen.

U-8 tilbydes som overgang fra minihåndbold at deltage i DHF kortbane stævner.

Hold der deltager i DHF kortbane stævner spiller 2 kampe af 1X15 minutter.

Kontakt Kreds 1, 2 og 4
Lisbeth Winther Sadolin 50757018
Kontakt Kreds 1, 2 og 4
Marc Holm Munk Sønderriis 50757019

Vælg forbund

Luk