Børnehåndbold Symposium
Børnehåndbold symposium - Online
Spejlven
Træningsinspiration
Frivillighed
Børnehåndbold Symposium 2022 er rykket online, og det betyder, at vi nu har spredt symposiet ud over flere online webinarer i 2022 samt 2023. Vi afholder tre webinarer under overskrifterne træningsinspiration, omklædningsrummets betydning for børn og unges kropsopfattelse (Spejlven) samt frivillighed.
Webinarerne er gratis.
Målgruppe
DHF Børnehåndbold webinar henvender sig til:
- Børnetrænere
- Børneansvarlige
- Klubledere
- Sportschefer
- ... og andre, som har passion for børnehåndbold.
Webinar: Bliv klogere på frivillighed
AFHOLDT - Se optagelse fra webinaret her
Oplægsholder Esben Danielsen har været kulturel entreprenør siden gymnasiet. Både som spillestedsleder, i ledelsen hos Roskilde Festival, direktør for Lokale- og Anlægsfonden samt som aktiv frivillig og frivillig leder i både idræt og kulturlivet. I dag arbejder han som direktør for Kulturens Analyseinstitut, hvor frivillighed er et af de felter, de ser på.
Esben vil dele erfaringer, tips og anekdoter om, hvordan man motiverer, organiserer, rekrutterer og leder frivillige. Oplægget vil også være praktisk orienteret, så du kan tage konkrete redskaber med hjem.
Brug 1,5 timer hvor du både trækker på smilebåndet og får ideer, som kan bruges i din forening.
Webinar: tilbage til omklædningsrummet
AFHOLDT - Se optagelse fra webinaret her
Webinaret handler om kropsopfattelse og trivsel blandt børn og unge. Mange voksne, som har gået til håndbold eller en hvilken som helst anden idræt, har formentlig hovedparten af deres minder fra det sociale før og efter træningen. Nogle af dem vil formentlig også stamme fra omklædningsrummet.
I dag er der dog en tendens til at børn og unge vælger badet i omklædningsrummet fra pga. af deres kropslige usikkerhed. Omklædningsrummet kan danne fællesskaber og socialt samvær blandt børn og unge, men det skal være et trygt fællesskab. At gå i bad sammen med andre fremmer forståelsen af, at vi ser forskellige ud. Det er vigtigt at vide, når man skal acceptere sit eget udseende.
Så hvordan hjælper vi vores spillere, så de får mest ud af alle facetter ved at gå til håndbold, og vi mindsker risikoen for, at de stopper i foreningslivet og søger over til fitnesscentrene i håb om, at de kan opnå den krop, som de ser på de sociale medier?
De to projektledere fra henholdsvis Anti Doping Danmark, Malene Radmer Johannisson, og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Mathias Hougaard, kommer med viden og konkrete værktøjer, som I kan bruge ude i foreningen.
Se optagelsen fra webinaret nedenfor: