Foreninger og uddannelse
Del

Håndboldens videnskonference

Kom med til lanceringen af ’Rigtig, sjov håndbold’!

OBS: Konferencen er udsolgt. Det er muligt at skrive sig på ventelisten ved at sende mail med navn, forening og funktion til Mette Borgstrøm på meb@dhf.dk. 

Lørdag den 19. marts inviterer Dansk Håndbold Forbund til Håndboldens videnskonference, hvor børn og unges udvikling og motivation for at spille håndbold er i centrum. Her lancerer vi ’Rigtig, sjov håndbold’, som er vores nye vidensgrundlag for god børne- og ungdomshåndbold.

Konferencen er for alle foreningsledere, trænere, frivillige, forældre og dommere, som hver dag er med til at bygge et stærkt Håndbolddanmark.

Der vil være oplæg fra nogle af de praktikere og forskere, der løbende bidrager til udviklingen af håndbolden. Se en oversigt over oplægsholderne her!

Og så slutter hele dagen af med en kæmpe fest i Boxen, hvor herrerne skal have semifinale-revanche i en Golden League kamp mod Spanien.

Tid, sted og pris
Konferencen bliver afholdt på Vildbjerg Sports- & Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg fra kl. 9.00-15.00, mens landskampen er i Boxen i Herning kl. 16.00. Hvis I kommer fra øst for Storebælt, vil der være mulighed for at blive samlet op i bus, så transporten bliver lettere.

Prisen for konference, forplejning og landskamp er kun 300 kr./person. Husk, at hvis du bliver sendt på konference af din forening, er det i de fleste kommuner muligt at søge om refusion af beløbet. Vi anbefaler, at maks. 4 personer fra én forening tager afsted.

Program for Håndboldens videnskonference

På dagen vil det være muligt at deltage i oplæg, debatter og erfaringsudveksling på fire forskellige spor: Børn U6-U13, unge U15-U19, gode træningsmiljøer for børn og unge samt evaluering af nye spilformer. Se programmet nedenfor eller download det her.

Tid

Oplæg

9.00-10.15

Tjek ind og morgenbrød

10.15-10.40

Fælles velkomst og vidensgrundlag for dagen
Morten Stig Christensen, Formand for Dansk Håndbold Forbund og Thomas Ladegaard, forfatter og podcast-vært

10.45-11.30

Spor 1: Børn U6-U13

Motivation for at starte til håndbold og blive i foreningen
Louise Kamuk Storm, Lektor på Syddansk Universitet

Spor 2: Ungdom U15-U19

U19 Piger – Vil du spille Elite eller hygge?
Emil Hahowitz Elling og Christina Hahowitz Elling
Trænere i Rødovre HK   

Spor 3: Gode træningsmiljøer

Relativ alderseffekt og dens konsekvenser for børn og unges motivation og mestring
Niels Rossing, Adjunkt på Aalborg Universitet      

Spor 4: Nye spilformer

Nye spilformer – Ny viden fra midtvejsevalueringen
Maja Pilgaard, Chefanalytiker på Idrættens Analyseinstitut

 

11.40-12.25 

Spor 1: Børn U6-U13

Hvordan lever vi ’Rigtig, sjov håndbold’? Bliv klogere på konkrete handlinger for trænere og ledere
Claus Hansen, Talentchef i Skjern Håndbold

Spor 2: Ungdom U15-U19

Paneldebat: Hvordan motiverer vi unge til at være ledere, trænere og dommere?
Navne kommer snart  

Spor 3: Gode træningsmiljøer

Talentmiljøet i centrum: fra filosofi til praksis
Kristoffer Henriksen, Professor i Sportspsykologi på Syddansk Universitet

Spor 4: Nye spilformer

Nye spilformer – Ny viden fra midtvejsevalueringen
Maja Pilgaard Chefanalytiker på Idrættens Analyseinstitut

 

12.25-13.15 

Frokost

13.15-14.00 

Spor 1: Børn U6-U13

Bliv klogere på kampen for børn: Formålet med kampen og roller for de voksne
Ulrik Jørgensen, Uddannelsesansvarlig i Dansk Håndbold Forbund

Spor 2: Ungdom U15-U19 

Presser vi de unge piger til at vælge håndbolden fra?
Stephanie Jensen, Projektleder ved Center for Ungdomsstudier

Spor 3: Gode træningsmiljøer

Hvordan får klubbens ledelse styr på holdninger og værdier?
Tommy Vedstesen, Formand og træner i Vidar-Ulkebøl Håndbold 

Spor 4: Nye spilformer

Paneldebat: Refleksion og erfaringer med afsæt i viden om Nye spilformer
Navne kommer snart

 

14.00-14.45 

Fælles afslutning: Hvordan bruger vi vores viden om den gode børne og ungdomshåndbold i vores daglige virke?
Morten Stig Christensen, Formand for Dansk Håndbold Forbund og Thomas Ladegaard, forfatter og podcast-vært

15.00            

Afgang til landskamp i Boxen

16.00            

Landskamp i Boxen

 

Så hiv fat i din makker i foreningen eller lokalmiljøet og spørg, om I ikke skal afsted sammen. Der er begrænsede pladser og tilmeldingsfrist den 8. marts. Vi glæder os til at se dig den 19. marts i Herning! 

Kontakt os

Har du spørgsmål til videnskonferencen er du velkommen til kontakte Anna Katrine Sand på tlf. 24843136 eller asa@dhf.dk

 

Hvad er 'Rigtig, sjov håndbold'?

Dansk Håndbold Forbunds nye vidensgrundlag "Rigtig, sjov håndbold" er en samling af viden, holdninger og anbefalinger til god og udviklende håndbold for børn og unge. Det bliver vores fælles grundlag, når vi sammen skal skabe rammerne for børn og unges gode oplevelser med håndboldspillet. 

Kom med til konferencen for at lære meget mere og find ud af... Er der overhovedet noget, der hedder 'rigtig' håndbold?

Vælg forbund

Luk
ANNONCE