
Kom med bag tæppet i Årets Forening
Foto: Prisen som Årets Håndboldforening 2017 blev overrakt på DHF's Repræsentantskabsmøde 10. juni 2017. Fra venstre: Steen Jørgensen, udviklingschef i DHF, Peter Rasborg, formand i Struer Håndbold, Peter Johannesen, bestyrelsesmedlem Struer Håndbold, Carsten Grønmann, Næstformand i DHF.
Struer Håndbold er Årets Håndboldforening 2017. Magasinet Håndbold var med, da klubben fik overleveret beskeden og har samlet de bedste råd fra klubben til dig som foreningsleder.
I en tid med stigende konkurrence fra kommercielle tilbud viser flere håndboldklubber, at foreningslivet stadig er attraktivt. Heriblandt er Årets Håndboldforening 2017, som samarbejder med andre sportsgrene og er blommen i det lokale idrætscenter.
Rådene fra Struer Håndbold lyder blandt andet.
- Find og italesæt klubbens værdier
- Lav en konkret og handlingsorienteret strategi
- Hav en fornuftig fordeling af faglighed og hjerte i bestyrelsen
Hør bestyrelsesformand i Struer Håndbold, Martin Rasborg, fortælle, hvordan de strukturerer bestyrelsesarbejdet i videoen herunder.
Et af rådene fra klubben hedder at finde klubbens værdier. Det har Struer Håndbold gjort. Klubben ønsker at være en breddeklub, hvilket de stolt fortæller. I den forbindelse arbejder klubben strategisk med tre visioner:
- At skabe gode rammer for sportslige oplevelser
- At have kompetente og engagerede trænere
- At involvere medlemmer
For at gøre visionerne handlingsorieteret har klubben flere konkrete tiltag under hvert visionsområde. Du kan lære mere om klubbens konkrete tiltag i videoen herunder.
Udover at arrangere lørdagstræning, skumturnering og forøge at forlænge de gode frivillige oplevelser for forældrene, har betyrelsen valgt, at alle medlemmer i Struer Håndbold skal have en trøje med klubbens slogan.
Trøjerne skal være med til at vise medlemmerne, at de er en vigtig del af klubben samt skabe klubidentitet og fællesskab på tværs af holdene.
Se nogle af de yngste medlemmer forklarer, hvad trøjerne betyder i videoen.
Prisen som Årets Håndboldforening blev overrakt på DHF’s Repræsentantskabsmøde 2017, men forinden da overraskede Magasinet Håndbold bestyrelsen med en flaske champagne til et ekstraordinært hasteindkaldt bestyrelsesmøde på en helligdag.
Se den vestjyske begejstring i videoen herunder.
Magasinet Håndbold ønsker stort tillykke til Struer Håndbold med titlen som Årets Håndboldforening 2017.