Det var egentlig lidt af en tilfældighed, at det lige blev håndbold, som landsholdets nye assistenttræner, Lars Jørgensen, kastede sig over. Han voksede op i den lille by Lov uden for Næstved, hvor der med hans egne ord ikke var så mange muligheder i forhold til fritidsaktiviteter. Da hans far spillede noget fyraftenshåndbold i den lokale idrætshal, begyndte unge Lars Jørgensen og hans storebror også på spillet med den lille runde.

”Jeg spillede også badminton, men jeg kunne mærke, at jeg havde en anden flair for håndbolden. Begge dele var rigtig sjovt, men det var i håndbolden, jeg klarede mig rigtig godt. Jeg udviklede mig hele tiden og blev først udtaget til unionsholdet, hvor vi mødte de andre landsdeles unionshold. Det var lige pludselig noget helt andet end det trygge miljø i klubben. Her fik jeg for første gang snust til det lidt mere elitære, og det var ret spændende,” indleder Lars Jørgensen.

Karrieren gik herefter skridt for skridt opad. Fra unionshold blev unge Jørgensen udtaget til først ynglingelandsholdet, så ungdomslandsholdet og til sidst A-landsholdet. På klubplan gik det i samme tempo fra Lov over Næstved og Roar til Virum-Sorgenfri og til sidst udlandet inden returen til AG København og senere KIF Kolding København.

Ungdomsrevolutionen
”I et par år havde vi nogle årgange, som vandt rub og stub ved ungdomsmesterskaberne. Både min egen årgang med Boesen, Lars Krogh, Spellerberg og de gutter samt årgangen før med Krampau, Kasper Hvidt, Flensborg og så videre endte jo med at udgøre stammen på A-landsholdet de følgende 10-15 år. Jeg husker specielt, da vi vandt ungdoms-VM i 1999, at nogle af os fik at vide, at vi lige skulle holde lidt igen med fejringen, fordi vi skulle med A-landsholdet for at spille mod Georgien i kvalifikationen til EM i Kroatien i 2000,” fortæller Jørgensen om indledningen på sin A-landsholdskarriere.

På tidspunktet for A-landsholdsdebuten spillede han i Roar Roskilde, men skiftede i sommeren 2000 til DM-sølvvinderne fra Virum-Sorgenfri. Det blev dog en kort affære, da Virum kom i økonomiske problemer kort efter. Dermed havde Lars Jørgensen alle kort på hånden i forhold til at finde en ny arbejdsgiver. Valget faldt på spanske BM Altea og Portland San Antonio, og han fik i alt otte år på den iberiske halvø.

”Da jeg tog til Spanien var jeg stadig to-vejsspiller, og hele min tid i Altea samt den første sæson i Portland spillede jeg både forsvar og angreb. Jeg begyndte dog hen ad vejen at få flere og flere problemer med ryggen, og i slutningen af det første år i Portland blev jeg opereret. Da jeg vendte tilbage, var der hentet en del offensive profiler til, og derfor blev min rolle primært som forsvarsspiller,” fortsætter den kommende landsholdsassistent om rejsen til at blive international forsvarsgeneral. Faktisk var det hans rygskade og efterfølgende operation, der endte med at katapultere ham helt op i verdenseliten.

Held i uheld
”Rygskaden var lidt held i uheld. Efter operationen mødte jeg en atletiktræner, José Luis, der udviklede mit spil måske 30-40 % uden at ane noget som helst om håndbold. Vi arbejdede med min fysik og fik styrket en hel masse dele uden for håndboldspillet. Derfra havde jeg altid en følelse af at have overhånden i enhver duel, jeg kom ind i. Jeg følte mig simpelthen fysisk overlegen, og jeg bevægede mig godt i forsvaret. Så min præstationskurve steg bare støt, efter jeg mødte ham, og det at møde ham var helt klart noget af det bedste, der skete i min håndboldkarriere.”

På klubplan fortsatte karrieren efter syv år i Spanien først i AG København og dernæst KIF Kolding København, inden Jørgensen indstillede klubkarrieren denne sommer. Landsholdskarrieren startede som tidligere nævnt efter ungdoms-VM i 1999.

”Lige omkring årtusindeskiftet var der et opbrud på A-landsholdet, hvor flere spillere stoppede. Fra forbundets side var der samtidig en holdning om, at man skulle satse på nogle af de unge spillere, der havde gjort rent bord ved ungdomsmesterskaberne. Derfor fik mange af os unge chancen, og flere af os kom også med til EM i 2000. Det var ligesom her, at rejsen frem mod EM-titlen i 2008 startede.”

Anderledes i dag
”Ansættelsen af Torben Winther blev anset for lidt kontroversiel, og den markerede et skifte i måden, landsholdet blev sammensat på. Winther spillede altid med de bedste – eller dem, der havde potentialet til at blive det – og ikke dem med mest anciennitet. Det gav en enorm udvikling og ballast til hele den flok unge spillere, som senere blev den bærende stamme på det landshold, der vandt EM i 2008. Den ansættelse kan DHF godt se tilbage på med glæde,” mener Lars Jørgensen.

Han mener dog, at man ikke umiddelbart kan gøre det samme i dag. Ifølge Jørgensen består A-landsholdet på nuværende tidspunkt af så mange klassespillere, at det er langt sværere for dygtige ungdomsspillere at presse sig på, end da han selv klemte sig ind blandt seniorerne.

Lars Jørgensen bor i dag syd for København, er gift og har to børn, der begge er født i Spanien. I aften debuterer han som assisterende landstræner.

Lars Jørgensens karriere som spiller
          -2000: Roar Roskilde
2000-2001: Virum-Sorgenfri
2001-2004: BM Altea
2004-2009: Portland San Antonio
2009-2012: AG København
2012-2017: KIF Kolding København

1999-2010: Danmark (192 landskampe/144 mål)