Nyheder og presse
Del
Beach-herrerne vandt guld ved sidste års EM i Bulgarien. Foto: Sasa Pahic Szabo / kolektiff
Herrelandshold

10 herrespillere udtaget til VM i Beach Handball

Skrevet af Camilla Bøilerehauge
17. maj 2022Kl. 14:45

Når herrelandsholdet i beach handball om en måned skal spille VM, bliver det med næsten den samme succestrup, der vandt EM-guld sidste år. Slutrunden afholdes i Grækenland den 21.-26. juni.

Bruttotruppen for herrelandsholdet i beach handball var i den forgangne weekend samlet, og her fik landstræner Gorm Andersen set en masse spillere an. Han har nu udtaget de 10 herrespillere, der skal repræsentere Danmark ved VM.

”Vores styrke bliver helt klart kontinuitet, da vi har mange af de samme spillere med fra EM i 2021. Så vi ser frem til at tage af sted med en meget homogen gruppe, som vi håber kan lede os til at spille om medaljer igen," siger Gorm Andersen.

Landstræneren har udtaget følgende spillere:

Simon Sejr Jensen, Ballingen

Martin Nørlund Christensen, HEI

Ronnie Vilstrup Andersen, FIF

Jeppe Villumsen, FIF

Mathias Thomsen, Slagelse

Simon Møss, AGF

Mikkel Stærk Just, HEI

Nikolaj Mogensen, HEI

Martin Vilstrup Andersen, Stoholm

Frederik Bech Jensen, HEI

Mindre fleksibilitet kræver mere disciplin
Ved sidste års EM måtte hvert land tage 12 spillere med, men til dette VM skal truppen være indskærpet til 10 spillere.

”Det giver os selvfølgelig lidt mindre fleksibilitet, så det kræver, at vi har en skarp plan for vores spil, og at vi præsterer med det. Samtidig skal nogle af de nyere spillere indtage en større rolle end tidligere, hvilket jeg har fuld tillid til, at de er topmotiveret og rustet til at gøre,” afslutter Gorm Andersen.

Følg med i dansk strandhåndbold
IHF Beach Handball World Championships 2022 bliver afholdt på Kreta i Grækenland fra den 21.-26. juni. Følg beach-landsholdene på Facebook og Instagram, hvor vi også vil dele links til streaming af VM-kampene i juni måned.

Vælg forbund

Luk