Nyheder og presse
Del
Jonas Corneliussen i aktion mod Rumænien. Foto: Jozo Cabraja / kolektiff
Herrelandshold
Damelandshold

Beachlandsholdene klar til EM-mellemrunde

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
14. jul 2021Kl. 19:43

De danske beachherrer gik ubesejret igennem gruppespillet, mens damerne led et enkelt nederlag. I morgen begynder mellemrunden, hvor begge hold har fire point med over.

Feriebyen Varna i Bulgarien lægger i disse dage strand til EM i beach handball. De danske beachlandshold deltager i turneringen som forsvarende europamestre for både herrer og damer. Nu har holdene taget første skridt på vejen mod at generobre titlen ved at have kvalificeret sig videre til mellemrunden.

I mellemrunden venter der nu endnu hårdere modstand, når damerne møder Norge, Ungarn og Kroatien. Norge, som Danmark slog ud i kvartfinalen, Kroatien som blev besejret i semifinalen og Ungarn som var finalemodstanderen ved EM i 2019. De danske kvinder topper deres indledende puljer og har derfor fire point med over.

Herrerne skal møde Frankrig, Ungarn og Ukraine i deres mellemrundegruppe. Herrerne besejrede onsdag eftermiddag Spanien i puljefinalen og tager derfor også fire point med over i mellemrunden.

Kampprogrammet for mellemrunden er (i dansk tid):

15/7 kl. 10.00 Danmark – Ungarn (herrer) bane 1

15/7 kl. 12.00 Danmark – Kroatien (damer) bane 1

15/7 kl. 16.00 Ukraine – Danmark (herrer) bane 1

16/7 kl.  11.00 Ungarn – Danmark (damer) bane 1

16/7 kl. 14.00 Danmark – Frankrig (herrer) bane 2

16/7 kl. 16.00 Danmark – Norge (damer) bane 1

Alle kampe kan ses på Viaplay eller på www.ehfTV.com (muligvis underlagt geo blocking). Der vil også løbende blive opdateret med link til livestream på vores Facebookside Beach handball.

Fakta om Beach EM:

  • Beach Handball Euro 2021 afholdes i Varna, Bulgarien fra den 13.-18. juli 2021.
  • De danske beachdamer vandt senest guld ved EM 2019 og ANOC World Beach Games 2019. Herrerne senest vandt guld ved EM i 2019.
  • Find mere info om EM her.


Resultater fra Danmarks otte indledende gruppekampe:  

  • Spanien - Danmark (damer) 1-2
  • Danmark – Rumænien (herrer) 2-0
  • Danmark - Tyrkiet (herrer) 2-0
  • Danmark – Ukraine (damer) 1-2
  • Norge – Danmark (herrer) 0-2
  • Danmark – Tyrkiet (damer) 2-0
  • Bulgarien – Danmark (damer) 0-2
  • Spanien – Danmark (herrer) 0-2


Følg de danske beachlandshold på Facebook og Instagram.

 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE