Nyheder og presse
Del
Damelandshold

Billetsalget til Sparekassen Kronjylland/WAOO Golden League er åbent

Skrevet af Frederik G. Schmidt
18. sep 2020Kl. 10:00

Oplev Håndbolddamerne på dansk grund for første gang siden juni 2019, når Jesper Jensens udvalgte skal i aktion i henholdsvis Horsens, Randers og Viborg fra den 1.-4. oktober. Billetsalget er netop startet i dag fredag klokken 10.00.

I starten af oktober får Håndbolddamerne fornemt besøg af tre notorisk stærke landshold, når Norge, Montenegro og Frankrig gæster Danmark til den traditionsrige turnering Sparekassen Kronjylland/WAOO Golden League. Kampene er et led i forberedelserne til EM i Danmark og Norge til december - og det er samtidigt de første landskampe i spidsen for kvindelandsholdet for landstræner Jesper Jensen.

SE OGSÅ: 19 spillere i Golden League-truppen

Køb dine billetter her 

På grund af covid-19 skal du som billetkøber hos Ticketmaster være opmærksom på følgende:

  • Alle billetter skal købes elektronisk via Ticketmaster. Din(e) købte billet(ter) scannes ved en af indgangene til arenaen. Der vil være personale til stede uden for arenaen, der vil guide dig til den rigtige indgang. Denne information vil også være beskrevet på din billet.
  • Der vil være en tom plads mellem hver person i arenaen – uanset om du har købt én eller flere billetter. Dette bedes respekteres – også selvom du er afsted med en nær relation.
  • Arenaen vil blive delt op i sektioner med maksimalt 500 tilskuere pr. sektion.
    Der vil her være separat ind- og udgang samt toilet- og servicefaciliteter til hver sektion.
  • Dørene åbner en time før kampstart – og dermed tre timer før Danmarks kamp. Vi forventer ingen kødannelse, men i Dansk Håndbold Forbund opfodrer vi alligevel alle tilskuere til at komme i god tid.
  • Retningslinjerne for tilskueradfærd forklares ved ankomst i arenaens foyer og ligeledes via højtalerne i hallen. Vi opfordrer ligeledes alle tilskuere til at blive siddende på deres plads, så vidt dette er muligt.
  • Skulle der ske ændringer, der forårsager en aflysning af kampen(e), refunderes købte billetter (ekskl. billetgebyr).

 

Kampprogram
Torsdag den 1. oktober
17.45: Frankrig-Montenegro, Forum Horsens
20.00: Danmark-Norge, Forum Horsens

Lørdag den 3. oktober
13.45: Norge-Frankrig, Arena Randers
16.00: Danmark-Montenegro, Arena Randers

Søndag den 4. oktober
15.00:  Montenegro-Norge, Vibocold Arena i Viborg
17.15: Danmark-Frankrig, Vibocold Arena i Viborg

Vælg forbund

Luk
ANNONCE