Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Herrelandshold

Billetsituationen ved EM

Skrevet af Alexander Elverlund
16. jan 2020Kl. 14:42

Danmarks exit ved EM i håndbold har givet mange henvendelser til Dansk Håndbold Forbund omkring billetter til mellemrunden og finaleweekenden.

Der har i danske medier været forlydender om, at det ikke skulle være muligt at videresælge sine billetter til EM-slutrunden. Det er, så vidt Dansk Håndbold Forbund er oplyst, ikke korrekt. Så længe man overholder gældende lov, der siger, at billetter ikke må udbydes eller videresælges til et højere beløb, end de oprindelig er erhvervet for, medmindre der foreligger en aftale med arrangøren, skulle der ikke være noget til hinder for, at man kan afhænde sine billetter til anden side.

Morten Stig Christensen, der er generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, er ærgerlig over situationen og ked af det på de mange skuffede danskeres vegne:

”Mange danskere, der har købt en billet til mellemrunden eller finaleweekenden ved EM for at overvære det danske herrelandshold, har fået sig en slem skuffelse. Det er vi naturligvis virkelig kede af i Dansk Håndbold Forbund, men vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med hverken videreformidling eller returnering af billetter. Som vi er oplyst, er der dog ikke noget til hinder for at sælge sin billet videre, hvis bare man holder sig inden for rammerne af lovgivningen. Vi håber, det lykkes, så både danskere og fans fra andre lande får det bedste ud af den virkelig ærgerlige situation,” siger Morten Stig Christensen.

Vælg forbund

Luk