Nyheder og presse
Del
Foto: DHF/Filip Dahl
Damelandshold
Nyt fra DHF

Bring er ny medhovedsponsor for kvindelandsholdet

Skrevet af Frederik G. Schmidt
24. nov 2021Kl. 12:30

Logistikvirksomheden Bring bliver fra 1. december 2021 ny medhovedsponsor for det danske kvindelandshold i håndbold. Det betyder, at de - sammen med Sparekassen Kronjylland – vil pryde Håndbolddamernes trøjer i årene frem. Aftalen løber foreløbigt frem til sommeren 2026.

Dansk Håndbold Forbund og Bring har indgået en 4,5-årig medhovedsponsoraftale, der sikrer, at Bring bogstaveligt talt har kvindelandsholdets ryg. Det giver Jesper Jensen og co. en stor opbakning og Bring et unikt vindue på den internationale sportsscene samt en bred profilering i den danske befolkning.

Det nye medhovedsponsorat begynder den 1. december 2021. Det betyder, at når Håndbolddamerne løber på banen til kampene ved VM i Spanien, bliver det med logoet fra den nordiske logistikaktør, Bring, på ryggen og skulderen af spillertrøjerne – og den kendsgerning glæder Henrik M. Jacobsen, der er direktør i Dansk Håndbold Forbund:

”Vi er enormt glade for at kunne præsentere dette nye samarbejde med en fantastisk organisation som Bring. I Dansk Håndbold Forbund er vi stolte over, at en så stor virksomhed ser kvindelandsholdet som den perfekte partner til at nå ud til hele Danmark. Omvendt giver Brings sponsorat en stor støtte til Håndbolddamerne, der sikrer, at de også fremover kan kæmpe med om medaljer. Vi er med andre ord sikre på, at den her aftale bliver et utroligt udbytterigt samarbejde,” siger Henrik M. Jacobsen.

’Vi skal levere sammen med kvindelandsholdet’
Hos Bring er man også svært tilfreds med det nye samarbejde. Her forventer man sig meget af partnerskabet med Dansk Håndbold Forbund og kvindelandsholdet, hvor blandt andet de mange positive forbilleder har været en afgørende faktor for aftalen:

”Vores koncern styrker sit fokus i Danmark, og aftalen med Dansk Håndbold Forbund er en del af den strategi, hvor vi ønsker at opbygge stærkere viden og positive associationer med Bring blandt forbrugerne i Danmark. Vi er stolte af vores samarbejde med kvindelandsholdet, der har så mange positive forbilleder. Derudover har vi det til fælles, at både vores og Håndbolddamernes vigtigste opgave er at levere,” siger Elisabeth Gjølme, der er kommunikationsdirektør i Posten Norge-koncernen.

Om Bring
Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i hele Norden. Logistikvirksomheden håndterer alt fra e-handel til lægemiddeltransporter, og servicerer kunder med pakker, post og gods. Derudover har de også specialiseret sig i at lagre varer og bruge tempereret fødevarelogistik.

I 1985 indgik Posten Norge den første aftale med det norske håndboldforbund, og siden 2009 har Bring også været sponsor for håndboldaktører i Sverige.

Læs mere på www.bring.dk

Kontakt:
Dansk Håndbold Forbund: Frederik Gelstoft Schmidt, presseansvarlig for landsholdene, fgs@dhf.dk, tlf. 30 68 42 79
Bring: Matilda Adelborg, pressechef, matilda.adelborg@bring.com, tlf. +46 73 58 39 335

Vælg forbund

Luk
ANNONCE