Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Damelandshold

Danmark indløser VM-billet efter storsejr over Schweiz

Skrevet af Frederik G. Schmidt
05. jun 2019Kl. 20:12

Onsdag aftens sikrede Danmark sig billetten til VM i Japan til december, da Klavs Bruun Jørgensens tropper i schweiziske Winterthur sejrede med hele 26-14 (12-5) mod værterne.

Opgaven har været klar. Schweiz skulle besejres over to VM-playoff kampe, hvis Danmark ville med til VM senere på året. Den opgave blev løst på fornemste vis af det danske kvindelandshold. I lørdags blev det til en sejr på 35-22 i Roskilde, mens det i aftenens returopgør i Schweiz blev til endnu en dansk sejr – denne gang med cifrene 26-14.

Aftenens opgør bød på en uskøn start, hvor ingen af de to mandskaber rigtigt kunne finde netmaskerne. Første danske scoring faldt først efter seks minutters spil, da landsholdsanfører Stine Jørgensen bragede bolden i kassen til stillingen 1-1. Som kampen skred frem, prøvede begge hold 7-mod-6-spillet af, hvilket fungerede godt for Danmark, mens Schweiz gik i stå. Det blev til flere danske scoringer i et tomt schweizisk mål, der samtidigt betød, at Danmark fik etableret et fint forspring. Schweiz havde omvendt en lang scoringspause, hvor der skulle gå hele 16 minutter mellem schweizernes fjerde og femte mål. Fem mål var også alt, hvad det blev til for værterne. Danmark gik til pause foran med 12-5.  

Det danske landshold byggede på videre på deres føring efter pausen, hvor koncentrationen blev fasthold trods den manglende modstand. Trine Østergaard skaffede den første danske føring på ti mål, da hun efter syv minutter af 2. halvleg gjorde det til 17-7. Der var på intet tidspunkt tvivl om en dansk sejr – spørgsmålet var blot, hvor stor den danske sejr skulle blive. Den blev på tolv mål, 26-14, hvorfor det danske landshold kunne juble over en samlet sejr på 25 mål over Schweiz.   

Vælg forbund

Luk