Nyheder og presse
Del
Børn og unge
Uddannelse
Bredde
Nyt fra DHF

Dansk Håndbold Forbund søger foreningskonsulent i Østjylland

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
06. dec 2021Kl. 09:54

Er du håndboldnørd med et godt indblik i foreningsarbejde og ledelse af frivillige? Har du viden om idræt, sundhed og børn og unges liv og udvikling? Og vil du være med til at styrke og udvikle foreningsarbejdet inden for håndbold? Så er jobbet som foreningskonsulent måske noget for dig.

Som foreningskonsulent bliver du en del af et korps på 12, der alle har til opgave at understøtte udviklingen i foreningerne og fremme håndboldsporten i Danmark. De 12 foreningskonsulenter arbejder alle i hver deres del af Danmark, og du er det tætteste bindeled til foreningerne i Østjylland.

Du vil være ansat i Dansk Håndbold Forbund, men i dagligdagen vil du både være på kontoret i Aarhus, hvor du sidder i Jydsk Håndbold Forbund kreds 5, og ude i foreningerne, hvor du får din daglige gang. Her vil en af dine primære opgaver være at hjælpe foreningerne med at udvikle håndboldproduktet og integrere Dansk Håndbold Forbunds forskellige tilbud til deres medlemmer i foreningernes udbud. Samtidig får du en stor opgave i at lytte til foreningerne og deres behov og hjælpe dem med deres udvikling.

Jobbet som foreningskonsulent indeholder blandt andet:

  • opsøgende arbejde over for foreninger
  • ledelse og facilitering af udviklingsforløb for foreningerne
  • etablering af netværk – herunder foreningsnetværk og netværk mellem skole og forening o.l.
  • igangsættelse og drift af rekrutterings- og fastholdelsestiltag i samarbejde med foreningerne – f.eks. Trille Trolle, Håndboldkaravane, Håndboldskoler, Håndboldfitness, Five-a-side og Beach Handball
  • udvikling og gennemførelse af kampagner og tiltag til fremme af håndboldsporten i samarbejde med udviklingsafdelingen og de øvrige konsulenter i Dansk Håndbold Forbund og Jydsk Håndbold Forbunds medarbejdere
  • at være bindeled og sparringspartner for foreningerne, politikere og administration i Jydsk Håndbold Forbund kreds 5.


Hvem er du?
Som foreningskonsulent har man mange opgaver, der spænder over forskellige fagområder. Derfor kan vi ikke sige præcist, hvilken faglig baggrund du kommer med. Du kan både være lærer, pædagog, universitetsuddannet med baggrund i idræt eller pædagogik eller noget helt femte. Det er dog vigtigt for os, at du:

  • har interesse for og indsigt i håndboldverdenen
  • har erfaring med lederarbejde i en frivillig organisation
  • er god til at formulere dig i skrift og tale
  • evner at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
  • er en holdspiller
  • trives i en hverdag med vidt forskellige opgaver.


Du får en stor samarbejdsflade ud i foreninger og vores politiske bagland, og vi lægger derfor også vægt på, at du er et diplomatisk, nysgerrigt og empatisk menneske, der kan lytte, inspirere og motivere.

Det praktiske
Arbejdet som foreningskonsulent foregår ofte på vejen og i foreningerne. Din fysiske arbejdsplads bliver i Aarhus på kontoret i Jydsk Håndbold Forbund kreds 5. På kontoret i Aarhus er der to administrative kolleger og ca. 40 kolleger i Dansk Håndbold Forbund.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen eksklusive frokostpauser, men da arbejdet tager udgangspunkt i foreningerne og vores frivillige i håndbolden, vil der være en del aften og weekendarbejde, ligesom der vil være sæsonudsving i arbejdsbelastningen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Lars Porskær Møller på tlf. 21631651 eller lmo@dhf.dk

Ansøgning med CV sendes i ét dokument til DHF-job@dhf.dk senest mandag den 20. december 2021. I emnefeltet skriver du ’Foreningskonsulent’. Vi holder samtaler onsdag den 22. december 2021 i Aarhus. Vi forventer, at ansøgere kan tiltræde stillingen pr. 1. februar 2022.

Vælg forbund

Luk