Nyheder og presse
Del
Liga & 1. division herrer
Liga & 1. division damer
Nyt fra DHF

DHF indkalder til ekstraordinært repræsentantskabsmøde

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
08. maj 2020Kl. 17:21

Mandag d. 25. maj skal repræsentantskabet i Dansk Håndbold Forbund forholde sig til afslutningen af turneringen for liga og 1. division 2019/2020

Dansk Håndbold Forbunds bestyrelse har efter anmodning fra udvalget for professionel håndbold indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Dansk Håndbold Forbund, mandag den 25. maj 2020 kl. 19.00.

Repræsentantskabet skal forholde sig til den beslutning, som udvalget for professionel håndbold har truffet vedrørende afslutningen af turneringen for liga og 1. division 2019/2020.

Hvis repræsentantskabet ikke tilslutter sig den beslutning, som udvalget for professionel håndbold har truffet, vil en række forskellige scenarier blive opstillet, der skal stemmes om.

Se de forskellige scenarier i indkaldelsen til repræsentantskabsmødet.

Af hensyn til restriktioner i forhold til forsamlinger vil mødet i udgangspunktet ikke være åbent for offentligheden.

Vælg forbund

Luk