Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Damelandshold

Håndbolddamerne inviteres til træning

Skrevet af Frederik G. Schmidt
28. maj 2020Kl. 16:10

Landstræner Jesper Jensen har i dag inviteret 23 spillere til frivillig opstartstræning fra den 8.-13. juni i Vejen.

Det er efterhånden noget tid siden, kvindelandsholdet sidst har trænet sammen som hold. Siden Jesper Jensens ansættelse som kvindelandstræner i starten af marts har samfundet været mere eller mindre lukket ned. Det har resulteret i aflyste samlinger og landskampe, men nu er der en mulighed for, at kvindelandsholdet kan træne sammen igen.

Landstræneren har nemlig i dag sendt en invitation ud til en gruppe af spillere med muligheden for at deltage i en række frivillige fællestræninger i midten af juni. Der er som udgangspunkt tale om skadesforbyggende opstartstræning, men der bliver også mulighed for haltræning med restriktioner. Udover landsholdets egen læge og behandlere vil eksperter fra Team Danmark også være tilstede. De vil vejlede landsholdet, da det er vigtigt, at der er en hensigtsmæssig træningsprogression hos spillerne efter en lang pause. Samtidig tages der under hele samlingen en række forbehold af hensyn til Covid-19.

Træningssamlingen i Vejen afhænger dog stadig af myndighedernes retningslinjer på det givne tidspunkt. Landstræner Jesper Jensen håber dog, at han endelig kan gennemføre fællestræning sammen med sit team og spillere:

”Jeg har sammen med Lars Jørgensen, resten af ledergruppen og Dansk Håndbold Forbund haft et stort ønske om at støtte og hjælpe vores spillere i den her specielle periode. Vi har sammen med spillerne ligeledes haft et ønske om fællestræninger, som vi nu forsøger at efterkomme. Her har vi muligheden for at se hinanden i øjnene og træne håndbold sammen, hvilket uden tvivl vil være givtigt for os alle. Nu krydser vi blot fingre for, at forsamlingsforbuddet på ti personer ophæves, der vil gøre det muligt for os at træne sammen under restriktioner,” siger landstræner Jesper Jensen. 

De 23 spillere er:
Sandra Toft, Brest Bretagne
Althea Reinhardt, Odense Håndbold
Anna O. Kristensen, Viborg HK
Rikke Poulsen, Team Esbjerg
Helene Kindberg Hansen, Silkeborg-Voel KFUM
Sara Iversen, Herning-Ikast Håndbold
Helena Elver Hagesø, Aarhus United
Emilie Steffensen, Herning-Ikast Håndbold
Anne Mette Hansen, Györ
Fie Woller, SG Bietigheim
Katrine Heindahl, Odense Håndbold
Line Haugsted, Viborg HK
Simone Böhme, Siofok KC
Lotte Grigel, Nantes
Stine Bodholt Nielsen, Nantes
Mette Tranborg, Odense Håndbold
Kristina Jørgensen, Viborg HK
Mia Rej Bidstrup, København Håndbold
Trine Østergaard Jensen, Odense Håndbold
Louise Burgaard, Metz
Mie Højlund, Odense Håndbold
Freja Cohrt Kyndbøl, Odense Håndbold
Andrea Hansen, København Håndbold

Samlingen i Vejen bliver i denne omgang uden landsholdsanfører Stine Jørgensen, der har meldt fra til landsholdsaktiviteter på ubestemt tid.

For yderligere information:
Frederik G. Schmidt, presse- og kommunikationskonsulent, fgs@dhf.dk, tlf. 3068 4279

Husk, du kan følge Håndbolddamerne på Facebook og Instagram.

Vælg forbund

Luk