Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Damelandshold
Nyt fra DHF

Håndbolddamernes landskampe og samling i marts aflyses

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
12. mar 2020Kl. 12:05

Det danske kvindelandshold i håndbold skulle efter planen have været samlet d. 18. marts, men samlingen og de to kampe mod Brasilien bliver nu aflyst. Også en række U-samlinger i marts aflyses.

Den nye landstræner Jesper Jensen var klar til at trække i træningstøjet for første gang d. 18. marts, hvor Håndbolddamerne skulle samles forud for to kampe mod Brasilien d. 28. og 29. marts. Men som situationen omkring corona-virusset har udviklet sig, har Dansk Håndbold Forbund besluttet at aflyse både samlingen og de to landskampe

”Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over, at vi er nødt til at aflyse, nu hvor vi står under et år over for et spændende EM på hjemmebane. Men der er ting, som er større og mere vigtigt end håndbold, og derfor må vi også på landsholdssiden tage et samfundsansvar og sørge for, at vi understøtter de tiltag, som vores regering og myndigheder beder os om at efterleve,” siger Morten Henriksen, der er sportschef i Dansk Håndbold Forbund.

Ungdomshåndbold suspenderes
Også på ungdomssiden har Dansk Håndbold Forbund valgt at aflyse de samlinger, som U-landshold står overfor, sammen med en talentsamling på pigesiden. For de kommende 14 dage gælder det:

  • Dame U-18, der skulle have været samlet d. 23.-29. marts. Der meldes afbud til Scandinavian Open i Norge.
  • Dame U-20, der skulle have været samlet d. 24.-30. marts og deltaget i en turnering i Rusland. Turneringen er aflyst.
  • Pige årgang 05, der skulle have været samlet d. 16.-18. marts.


Da regeringens anbefaling foreløbigt gælder i 14 dage, afventer Dansk Håndbold Forbund yderligere meldinger i forhold til al øvrig aktivitet ud over marts.

For yderligere information
Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, mhn@dhf.dk, tlf. 21408567
Katrine Munch Bechgaard, kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund, kmb@dhf.dk, tlf. 61379896

Vælg forbund

Luk