Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Bredde
Nyt fra DHF

Håndbolden kan endelig rykke indendørs igen

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
06. jun 2020Kl. 20:52

Lørdag aften er partierne blevet enige om en yderligere åbning af Danmark, som betyder, at håndbolden endelig kan få lov at komme ind i de danske haller igen. Samtidig gør en undtagelse fra forsamlingsforbuddet det muligt at afvikle håndboldskoler.

Håndbolden har gennem de sidste måneder haft svære kår på grund af den omfattende nedlukning af det danske samfund. Men nu ser det endelig ud til at lysne, da de indendørs idrætsfaciliteter er omfattet af den yderligere genåbning, som partierne lørdag aften er blevet enige om. Det betyder, at der snart må spilles håndbold indendørs igen. Det forventes også,  er partierne bliver enige om at tillade sommeraktiviteter for idrætten med større forsamlinger op til 500. Derfor bliver det forhåbentlig også muligt at afvikle håndboldskoler igen.

Alt er dog ikke helt som normalt, da håndbolden fortsat vil være underlagt en række restriktioner. Hvordan de ser ud, skal først forhandles på plads inden for de kommende dage. Ud over at der skal forhandles retningslinjer på plads, vil der højst sandsynligt også skulle laves nogle aftaler med kommunerne, inden hallerne kan åbne for idrætsaktiviteter. Derfor skal man ikke forvente, at træningen allerede fra på mandag kan foregå i hallen. Dansk Håndbold Forbund og DGI Håndbold kommer med en fælles udmelding, når retningslinjerne er på plads.

Det er vigtigt at understrege, at de opdaterede retningslinjer for håndbolden forudsætter, at man ud over de særlige retningslinjer for håndbolden også følger de generelle anvisninger fra sundhedsmyndighederne og politiet. De væsentligste er, at der maximalt må samles 50 personer, og at spillere og trænere skal blive hjemme, hvis de er i risikogruppen eller har symptomer, der giver mistanke om, at de er smittet med Covid-19. Retningslinjerne forudsætter også, at man har stor opmærksomhed på sundhedsmyndighedernes anbefalinger – særligt hygiejne og kontaktsmitte. Det er fortsat et fælles ansvar at sikre, at spredningen af coronasmitte kan holdes under kontrol, så samfundet kan opretholde en tilstand, der minder mere og mere om det, vi kender fra før smittespredningen.

Fokus på den gode, fysiske opstart
Et meget vigtigt perspektiv i opstarten af håndbolden er også hensynet til spillernes fysiske tilstand. Efter flere måneder uden håndboldtræning opfordrer vi til, at man ikke farer for hårdt frem, men fokuserer på en kontinuerlig opbygning af træningsmængden. En forsigtig opstart handler både om at sikre, at vi ikke spreder unødig smitte, men også om at vi tager vare på vores spillere og sikrer, at de ikke får skader.

Dansk Håndbold Forbund har i samarbejde med Merete Møller fra SDU og Team Danmark udviklet forskellige redskaber og øvelser, du kan bruge til din opstartstræning – både som træner og spiller. Du finder dem på Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside via dette link.

For mere information
Katrine Munch Bechgaard, kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund, tlf. 61379896, kmb@dhf.dk

Vælg forbund

Luk