Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Bredde
Nyt fra DHF

Halinspektørerne vender tilbage til de københavnske haller

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
04. okt 2019Kl. 11:28

Indsatsen for at få inspektørerne tilbage i de københavnske haller har endelig givet pote. Efter længere dialog med Københavns Kommune har kommunen besluttet at genindføre ordningen med halinspektører i Sundby, Ryparken, Bellahøj og Vanløse.

Siden Københavns Kommune i 2015 besluttede at spare halinspektørerne væk, har der været talrige historier om utryghed blandt både spillere, forældre, trænere og ledere rundt omkring i de københavnske haller.

Men nu er det slut. I hvert fald i de fire haller i København, hvor problemerne har været størst. Og det er Troels Hansen, der er formand for Håndbold Regions Øst rigtigt glad for:

”Det viser, at det kan betale sig at indgå i en dialog, siger han og referer til den indsats, som HRØ sammen med Dansk Håndbold Forbund, Håndbolden tilbage til København og de københavnske klubber har lagt for at få inspektørerne tilbage: ”Sammen besluttede vi at gå dialogens vej i forhold til Københavns Kommune, og det har været en super konstruktiv proces. Det er helt fantastisk at opleve, at dialogen har været så frugtbar, at kommunen nu har besluttet at genindføre ordningen med halinspektører i de fire haller.”

For de daglige brugere af hallerne, er det også en beslutning, der vækker stor glæde. Jens Andersen er formand for håndboldklubben VHC Vidar, der holder til i Vanløsehallerne, og han glæder sig til nu at skulle i dialog med kommunen om, hvordan en løsning kan se ud for Vanløsehallerne:

”Noget af det mest positive for mig at se er, at der er lagt op til lokalt skræddersyede løsninger, hvor Københavns Kommune sammen med de lokale foreninger kigger på, hvad der er den bedste løsning i den enkelte hal. Hos os har vi gennem det sidste år kæmpet for at kunne beholde vores cafeteriabestyrer, der tidligere var halinspektør, fordi cafeteriet har så vigtigt en funktion i forhold til det sociale liv i klubben. Derfor håber vi også, at vores løsning kan blive, at vi kan slå rollen som cafeteriabestyrer og halinspektør sammen, som den var før, så vi stadig har mulighed for at fastholde cafeteriet som hallernes sociale omdrejningspunkt.”

Som Jens Andersen fremhæver skal Københavns Kommune nu i dialog med de enkelte foreninger for at finde den rette løsning for hver hal.  

Vælg forbund

Luk