Nyheder og presse
Del
Nøvling IF blev kåret til Årets Håndboldforening 2020. Kender du en klub, der fortjener at vinde i år? Så indstil nu. Foto: DHF
Børn og unge
Bredde
Nyt fra DHF

Indstil klubben til Årets Håndboldforening nu

Skrevet af Nadia Ankerfelt Rasmussen
26. maj 2021Kl. 13:52

Kender du en håndboldforening, der fortjener et ekstraordinært stort skulderklap for indsatsen under corona-pandemien? Så kan du nu indstille klubben til Årets Håndboldforening 2021.

Tiden er endelig kommet til, at vi igen skal hylde og anerkende den flotte indsats og de mange timer, der bliver lagt rundt om i de danske håndboldforeninger.

Traditionen tro gør vi det med prisen Årets Håndboldforening, men oven på et alt andet end normalt år, har vi skruet lidt på taktikken og knyttet et tema til prisen og gjort det lettere at indstille.    

Corona-indsatsen er årets tema

Selvom alle helst havde været corona foruden og bare vil se fremad, så er det værd at hylde de afsindig mange gode initiativer, idéer og praktiske løsninger, som er direkte udsprunget af forsamlingsloft, afstand og håndsprit.  

Ingen håndboldklubber har været forskånet, der har været udfordringer som aldrig før, og der er blevet tænkt mange kreative tanker for at komme igennem krisen med skindet på næsen og spillere i klubben. Derfor er årets uundgåelige tema naturligvis corona-indsatsen.

Så kender du en håndboldklub, der fortjener et ekstraordinært skulderklap for corona-indsatsen, så kan du indstille klubben lige her.

Udover anerkendelsen har vores mangeårige sponsor Tress (sportsudstyr) også valgt at belønne vinderen med et gavekort på 20.000 kr. til valgfrit sportsudstyr til foreningen.

Indstillingsperioden løber frem til 24. juni 2021.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Anna Katrine Sand på asa@dhf.dk. 

 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE