Nyheder og presse
Del
Cecilie Brandt og Kristina Jørgensen er blandt de 16 udvalgte. Foto: Lars Møller
Kvindelandshold
Nyt fra DHF

Jesper Jensen har udtaget truppen til EM i november

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
06. okt 2022Kl. 13:00

Den danske landstræner har peget på de 16 spillere, han mener, kan skabe de bedste resultater for Danmark ved EM i Slovenien, Montenegro og Nordmakedonien, der begynder den 4. november.

Om mindre end en måned tager det danske kvindelandshold hul på dette års slutrunde, der på grund af VM i fodbold er rykket frem fra december til november. Det er EM i Slovenien, Montenegro og Nordmakedonien der venter lige om hjørnet, og efter sidste uges landsholdssamling har landstræner Jesper Jensen nu sat sit EM-hold.

Truppen består af mange gengangere fra sidste års VM-slutrunde, hvor det danske landshold vandt bronze. Men med Line Haugsted og Lærke Nolsøe ude, har landstræneren også været nødt til at tænke nyt:

”Det er klart, at vi med Line Haugsted ude har været nødt til at kigge på nogle andre konstellationer, især i forsvaret, og derfor har valgt at tage tre stregspillere med, da vi tror på, at de skal bruges især i forsvaret, men også i ’7 mod 6’-spillet. Derudover har vi to debutanter med på fløjene i Cecilie Brandt og Elma Halilcevic, som jeg glæder mig til at se fortsætte det spil, de indtil videre har vist, og se dem folde sig ud på den store scene ved et EM,” fortæller landstræner Jesper Jensen.

EM-truppen består af:

Målvogtere
Sandra Toft, Györ
Althea Reinhardt, Odense Håndbold

Stregspillere
Rikke Iversen, Odense Håndbold
Sarah Iversen, Ikast Håndbold
Kathrine Heindahl, Team Esbjerg

Fløjspillere
Cecilie Brandt, Ikast Håndbold
Trine Østergaard, SG BBM Bietigheim
Emma Friis, Ikast Håndbold
Elma Halilcevic, Nykøbing-Falster Håndbold

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Györ
Kristina Jørgensen, Metz
Mie Højlund, Odense Håndbold
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Mia Rej Frahm, Odense Håndbold
Louise Vinter Burgaard, Metz
Mette Tranborg, Team Esbjerg

Kvindelandsholdet møder ind mandag den 24. oktober i København, for onsdag at rejse til Stavanger i Norge og spille de sidste tre testkampe forud for EM ved Intersport Golden League. Her møder Danmark Holland, Norge og Brasilien.

Torsdag den 27. oktober kl. 20.30: Danmark – Brasilien

Lørdag den 29. oktober kl. 16.25: Norge – Danmark

Søndag den 30. oktober kl. 14.30: Holland - Danmark

Herefter rejser landsholdet til Celje i Slovenien, hvor programmet for EM ser således ud:

Danmarks EM-program

Indledende runde, i Celje
Fredag den 4. november kl. 18.00: Danmark – Slovenien
Søndag den 6. november kl. 20.30: Serbien – Danmark
Tirsdag den 8. november kl. 20.30: Danmark – Sverige

Evt. mellemrunde, i Ljubljana (tre ud af fire spilledage)
Torsdag den 10. november
Lørdag den 12. november
Mandag den 14. november
Onsdag den 16. november

Evt. finaleweekend, i Ljubljana
Fredag den 18. november (semifinaler)
Søndag den 20. november (bronzekamp/finale)

Læs mere om slutrunden på den officielle hjemmeside.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE