Nyheder og presse
Del
Børn og unge
Bredde
Nyt fra DHF

Kender du Håndboldens Hverdagshelt?

Skrevet af Sarah Munk Jørgensen
28. sep 2022Kl. 12:58

Dansk Håndbold Forbund og AutoPartner sætter igen i år fokus på Håndbolddanmarks frivillige og hylder dem med prisen som Håndboldens Hverdagshelt.

Uden frivillige, ingen håndbold. Derfor er det også helt nødvendigt at anerkende og hylde alle dem, der hver dag gør håndboldhallen til et unikt fællesskab, skaber plads til alle, giver grin og smil samt er frirum for både børn, unge og voksne.

Det er uanset, om man som frivillig bruger to timer torsdag eftermiddag eller hjælper til både mandag, onsdag og søndag – det, at man bidrager til fællesskabet med det, som for den enkelte er muligt, vil værkstedskæden AutoPartner og Dansk Håndbold Forbund gerne hylde.

- Frivillige er grundstenen i ikke kun Håndbolddanmark, men i hele forenings-Danmark. Men frivilligheden er også under forandring. Vi får mere og mere travlt, flere og flere ting at forholde os til. Derfor er det også vigtigt for Dansk Håndbold Forbund at hylde diversitet. Hvis du har lyst til at bidrage til den lokale håndboldklub med en time om ugen, så er det lige så fantastisk, som hvis du gerne vil løfte mange opgaver, siger Morten Stig Christensen, formand i Dansk Håndbold Forbund.

”Fællesskaber og foreningsliv er unikt for Danmark”

Det er fjerde gang, at Dansk Håndbold Forbund og AutoPartner kårer Håndboldens Hverdagshelt, og det glæder Lone Møller Borup, der er marketingchef hos AutoPartner.

- Hos AutoPartner er vi et stort fællesskab bestående af mere end 240 frivillige værksteder. Vi er derfor både glade og stolte over at være medafsender på prisen som Håndboldens Hverdagshelt. Fællesskaber og foreningsliv er helt unikt for Danmark og det at kunne hylde dem, der gør en forskel for håndbolden, er en fantastisk følelse.

Instil din hverdagshelt

Du kan nu indstille din hverdagshelt på indstillingssiden her. Der er åbent for indstillinger frem til den 30. november 2022.

Når indstillingsperioden udløber, vil en jury udvælge fem blandt de indstillede, som kan vinde prisen som Håndboldens Hverdagshelt 2022.

Har du spørgsmål?

Så er du mere end velkommen til at kontakte Janne Kolling på jkn@dhf.dk eller Sarah Munk Jørgensen på smj@dhf.dk.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE