Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Liga & 1. division herrer

KIF Kolding får medhold i appel

Skrevet af DHF
23. nov 2018Kl. 09:47

Håndboldens Appelinstans har givet KIF Kolding medhold i deres appel af Disciplinærinstansens afgørelse om, at Herre Håndbold Liga-kampen mellem KIF Kolding og GOG skal spilles om. Dermed fastholdes resultatet 23-23.

Da Disciplinærinstansen for liga og 1. division gav GOG medhold i, at kampen mellem KIF Kolding og GOG skulle spilles om på grund af to regelbrud, der med rimelig sandsynlighed har haft afgørende betydning for kampens resultat, appellerede KIF Kolding afgørelsen. Den appel har KIF Kolding nu fået medhold i efter behandling fra Håndboldens Appelinstans. Appelinstansen finder ikke, at de to regelbrud konkret kan siges at have været kampafgørende. I afgørelsen hedder det blandt andet:

”Indledningsvis finder Appelinstansen ikke, at det forhold, at der er begået to regelbrud, i sig selv kan føre til, at dette anses som værende kampafgørende i forhold til GOG’s muligheder for at vinde kampen.
Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en helt konkret vurdering, hvor f.eks. følgende momenter kan have betydning: regelbruddet, tidspunktet for dette, dets konkrete betydning for det ramte hold og kampens udvikling i øvrigt.”

”I den konkrete situation tildeles GOG efter spilletiden 51:10 en udvisning og samtidig underkendes en scoring til GOG. Det er fastslået ovenfor, at GOG ikke burde have være tildelt denne udvisning, og at GOG’s mål ikke burde være underkendt.

”Faktuelt kan det lægges til grund, at GOG 7 minutter før tid, hvor man blev fuldtallig, var bagud med 2 mål. En håndboldkamp vil normalt ikke anses som værende afgjort 7 minutter før tid i en situation, hvor det ene hold er foran med to mål.”

”Henset til kampens videre forløb, herunder at Kolding ikke scorede yderligere samt det i øvrigt under de sidste 7 minutter passerede, herunder yderligere udvisninger til begge hold og tilkendte, men brændte straffekast, finder Appelinstansen ikke, at de to regelbrud konkret kan siges at have være kampafgørende for GOG’s chancer for at vinde kampen.”

Læs hele afgørelsen her

Vælg forbund

Luk