Nyheder og presse
Del
Michala Møller var senest i kamp for landsholdet mod Slovenien tilbage i juni. Foto: Lars Møller
Kvindelandshold

Michala Møller bliver en del af kvindelandsholdets EM-trup

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
11. okt 2022Kl. 12:30

Landstrænerteamet har valgt at indkalde bagspilleren Michala Møller til den danske EM-trup som erstatning for Mia Rej, der i sidste uge pådrog sig en knæskade.

Team Esbjergs Michala Møller har fået besked om, at hun skal være en del af den danske trup, der om tre uger rejser til EM i Slovenien. Michala Møller er indkaldt til truppen som erstatning for en skadet Mia Rej.

Om valget af Michala Møller fortæller landstræneren:

”Michala er et velkendt ansigt for holdet, så hun kommer til at falde godt ind i gruppen og i de spilmæssige koncepter. Jeg synes, at Michala står et endnu bedre sted nu, end hun gjorde sidste år. Hun er stadig en ung spiller, men hun har udviklet sig og har også fået noget mere erfaring i Champions League. Så det var et relativt let valg, vi skulle træffe, på en ærgerlig baggrund. Vi stod jo i lidt den samme situation sidste år til VM, hvor Michala erstattede Rej, da hun blev skadet, så Michala har prøvet at stå i den her rolle før,” fortæller landstræner Jesper Jensen.

Den nye EM-trup består nu af:

Målvogtere
Sandra Toft, Györ
Althea Reinhardt, Odense Håndbold

Stregspillere
Rikke Iversen, Odense Håndbold
Sarah Iversen, Ikast Håndbold
Kathrine Heindahl, Team Esbjerg

Fløjspillere
Cecilie Brandt, Ikast Håndbold
Trine Østergaard, SG BBM Bietigheim
Emma Friis, Ikast Håndbold
Elma Halilcevic, Nykøbing-Falster Håndbold

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Györ
Kristina Jørgensen, Metz
Mie Højlund, Odense Håndbold
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Louise Vinter Burgaard, Metz
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Michala Møller, Team Esbjerg

Kvindelandsholdet møder ind mandag den 24. oktober i København, for onsdag at rejse til Stavanger i Norge og spille de sidste tre testkampe forud for EM ved Intersport Golden League. Her møder Danmark Holland, Norge og Brasilien.

Torsdag den 27. oktober kl. 20.30: Danmark – Brasilien
Lørdag den 29. oktober kl. 16.25: Norge – Danmark
Søndag den 30. oktober kl. 14.30: Holland - Danmark

Herefter rejser landsholdet til Celje i Slovenien, hvor programmet for EM ser således ud:

Danmarks EM-program

Indledende runde, i Celje
Fredag den 4. november kl. 18.00: Danmark – Slovenien
Søndag den 6. november kl. 20.30: Serbien – Danmark
Tirsdag den 8. november kl. 20.30: Danmark – Sverige

Evt. mellemrunde, i Ljubljana (tre ud af fire spilledage)
Torsdag den 10. november
Lørdag den 12. november
Mandag den 14. november
Onsdag den 16. november

Evt. finaleweekend, i Ljubljana
Fredag den 18. november (semifinaler)
Søndag den 20. november (bronzekamp/finale)

Læs mere om slutrunden på den officielle hjemmeside.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE