Nyheder og presse
Del
Damelandshold

Petersen og Hald med i testkampe for kvindelandsholdet

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
14. apr 2021Kl. 12:00

Landstræner Jesper Jensen har valgt at beholde Simone Petersen og Sara Hald i landsholdstruppen samlingen ud, så de også indgår i de to testkampe mod Spanien i Royal Stage Hillerød den 15. og 17. april..

Når de danske håndboldkvinder i morgen møder Spanien i den første af to testkampe, bliver det med to tilføjelser på holdkortet. Bagspilleren Simone Petersen fra Herning-Ikast Håndbold og stregspilleren Sara Hald fra Odense Håndbold er nemlig blevet bedt om at forlænge deres ophold i landsholdslejren samlingen ud.

”Vi er ramt af lidt småskader rundt omkring, så derfor har vi bedt Simone og Sara om at blive samlingen ud, og det er vi superglade for, at de har sagt ja til,” fortæller Jesper Jensen og ser også frem mod de to testkampe:

”Vi skal bygge videre på de ting, som vi har lagt på under EM og senest i kampene mod Frankrig. Derudover har vi nye spillere, der skal ind i nogle af konstellationerne, især i forsvaret, nu hvor Line Haugsted er ude i denne omgang. Og så får vi god mulighed for at prøve Mie Højlund af på højre back, hvor Tranborg og Burgaard døjer med lidt småskader. Så vi er især glade for de træninger, vi har nu, men glæder os bestemt også til kampene mod Spanien, som er en modstander, vi ikke møder så tit.”

Der er ikke yderligere ændringer i truppen, som derfor ser således ud til de to opgør:

Målvogtere
Sandra Toft, Brest Bretagne
Anna O. Kristensen, Viborg HK
Amalie Milling, København Håndbold 

Fløjspillere
Simone Böhme, Siófok KC
Andrea Hansen, København Håndbold
Lærke Nolsøe, NFH
Emma Friis, Herning-Ikast Håndbold

Stregspillere
Kathrine Heindahl, CSKA Moskva
Majbritt Toft Hansen, Viborg HK
Ida-Marie Dahl, Viborg HK
Sara Hald, Odense Håndbold

Bagspillere
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Louise Burgaard, Metz Handball
Laura Damgaard Lund, Viborg HK
Mia Rej, Odense Håndbold
Anne Mette Hansen, Györ
Kristina Jørgensen, Viborg HK
Mie Højlund, Odense Håndbold
Simone Petersen, Herning-Ikast Håndbold

Kampprogram for Danmarks kampe:
Torsdag den 15. april
Kl. 20.15 Danmark – Spanien, Royal Stage Hillerød (kampen vises på TV 2 Sport)

Lørdag den 17. april
Kl. 16.10 Danmark – Spanien, Royal Stage Hillerød (kampen vises på TV 2 Sport)

Grundet myndighedernes nuværende restriktioner vil der ikke være billetsalg til landskampene.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE