Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Herrelandshold
Damelandshold
Nyt fra DHF

Præstationsanalyse skal fortsat hjælpe landsholdene til sejre

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
07. jul 2020Kl. 14:54

Dansk Håndbold Forbund har forlænget aftalen med præstationsanalytiker Benjamin Jensen, som skal være med til at forbedre de sportslige muligheder for Danmark frem mod og under OL i 2021.

Da Dansk Håndbold Forbund for to år siden ansatte Benjamin Jensen, var det ud fra et ønske om at gå forrest i det store analytiske arbejde omkring landsholdshåndbold. Målet var OL 2020, men med udsættelsen af OL skulle der findes flere midler for at forlænge aftalen.

Nu har Team Danmark og DIF med støtte fra KIRKBI og Salling Fondene samt en særbevilling fra regeringen gjort det muligt at fastholde det gode præstationsanalytiske arbejde, som Benjamin Jensen har lagt for dagen. Aftalen løber frem til og med OL 2021, og Benjamin Jensen skal i samarbejde med Team Danmarks præstationsanalytiker Christian Kejser og de danske landstrænere være med til at forbedre de sportslige muligheder og potentialer og sikre A-landsholdene nogle vigtige redskaber til succes frem mod og ikke mindst under de kommende slutrunder og til OL i 2021.

Morten Henriksen, der er sportschef i Dansk håndbold Forbund, er rigtigt glad for, at det fortsat bliver muligt at bruge præstationsanalyse i håndbolden:

”Præstationsanalysen er et nyere område inden for håndboldsporten, men vi har fået belyst nogle spændende områder både sportsligt og strategisk med denne tilgang. Det glæder mig derfor meget, at vi kan arbejde videre ad denne vej takket være Team Danmark, KIRKBI, Salling Fondene og regeringens bidrag. Når det handler om forskellen på topplaceringerne i en international kontekst, er det de små marginaler, der tæller, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler os og forfiner vores metoder, blandt andet med brug af præstationsanalyse,” siger sportschefen.

 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE