Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Damelandshold
Nyt fra DHF

Sportschefens klumme: Julen er ransagelsen og eftertankens tid

Skrevet af Morten Henriksen
20. dec 2019Kl. 09:54

Dansk Håndbold Forbunds sportschef Morten Henriksen kigger i denne klumme på de mange aspekter, der skal tages med i betragtning, når der skal træffes en beslutning om det danske kvindelandsholds fremtid.

Det er nu en uge siden, at det danske kvindelandshold i håndbold vendte næsen mod Danmark efter et VM, der i de store overskrifter var en skuffelse. Nu står julen for døren og med den også en god lang ferie, hvor alle på og omkring holdet kan få lov at bearbejde decembers begivenheder. For trænerteamet, mit og Dansk Håndbold Forbunds vedkommende er julen også tid til at træffe nogle alvorlige beslutninger om, hvad der skal ske med dansk kvindehåndbold i 2020.

Spørger vi medierne og i særdeleshed offentligheden, er holdningen klar: Kvinderne har spillet fallit, fordi det med en 9. plads ikke lykkedes dem at sikre sig en billet til den eftertragtede OL-kvalifikation. OL-drømmen er dermed knust for dansk kvindehåndbold i hvert fald fire år frem. Mange peger derfor på, at et trænerskifte er nødvendigt, hvis holdet skal rejse sig til den næste store sportsbegivenhed: EM på hjemmebane i december 2020.

Men for mig, trænerteamet og Dansk Håndbold Forbund er billedet ikke helt så ensidigt. Jo, det er en katastrofe, at vi ikke som minimum fik billet til OL-kvalifikationen. Men billedet af indsatsen i december er mere nuanceret end som så. Og det er på den baggrund, vi skal træffe beslutninger om dansk kvindehåndbolds fremtid i et landsholdsperspektiv. Lad mig nuancere billedet lidt. På positivsiden kan det siges, at:

  • det danske kvindelandshold var i nogle hårde puljer, hvor de tabte to ud af otte kampe – de nyslåede verdensmestre fra Holland tabte tre kampe på deres vej til finalen. Kvinderne vandt over de forsvarende OL-, VM- og EM-vindere Frankrig, og de vandt også over VM-vinderne Holland, ligesom de spillede sig til et af de bedre resultater mod Norge i længere tid.
  • ser vi på kvindernes præstation over de ti sidste mesterskaber, ligger de i snit på en 5,7.-plads. Det er kun Norge og Frankrig, der kan slå den statistik.
  • forsvarsmæssigt har holdet leveret noget af det bedste defensive spil, som i seks mod seks-situationerne er helt i verdenstoppen, ifølge tal fra vores præstationsanalytikere. Dette i kombination med en verdensklassepræstation fra sidste skanse i målet – Sandra Toft – betyder, at der er stor ros for det defensive spil i Danmarks forsvar.
  • det danske landshold laver, modsat hvad der bliver sagt i medierne, ikke flere tekniske fejl end gennemsnittet i top 8.

 

Jeg foregiver ikke, at det danske landsholds placering som nummer 9 ved dette års VM ikke er en stor skuffelse, som kræver enorm ransagelse. Sammen med andre faktuelle forhold, så som at vi ikke formår at levere på vores kontraer – og generelt i et højre tempo angrebsmæssigt, set i forhold til nationer som fx Spanien og Holland. At vi brænder alt for mange chancer. At vi var udfordrede på vores overtalsspil og i forsvaret syv mod seks.

Men vi er i Dansk Håndbold Forbund nødt til at have alle betragtninger med, når vi skal se på, hvad der skal ske med det danske damelandshold i fremtiden. Med til disse hører, at holdet nu har en fornuftig gennemsnitsalder og erfaring, hvor vi tidligere har måttet bokse med, at holdet var for ungt. Der er blevet arbejdet kontinuerligt og meget seriøst med kvindernes fysisk, og vi har nu en trup, der er på deres højeste rent fysisk. Det hører også med til historien, at holdet og ledergruppen omkring holdet sammen med Team Danmark har arbejdet stenhårdt på at få skabt et solidt mentalt og psykisk fundament for kvinderne, som endelig har givet pote. Vi står med en radikalt anderledes flok af spillere på holdet, end vi gjorde for bare et par år siden, hvor kvinderne i medierne blev kaldt grå, kedelige og uden kant. I dag har vi en flok at spillere med personlighed, der kan se indad, stille krav til hinanden og være ærlige, når der er brug for det. Det var ikke en realitet for et år siden.

Noget af det, vi også skal spørge os selv om, inden vi træffer en beslutning om landsholdets og trænerteamets fremtid, er om niveauet overhovedet er til at stile efter topplaceringen til EM på hjemmebane i december? Vi skal også spørge os selv, hvordan vi bedst muligt bygger videre på de gode processer, der er sat i gang og langsomt begynder at give gevinst. Og i et endnu større perspektiv, som har væsentlig betydning i forhold til vores landshold skal vi – igen – kigge på: Hvordan skaber vi fremtidens landsholdsspillere med endnu mere bredde og med tekniske og spilmæssige færdigheder, der hamler op med verdens bedste hold? Og hvordan skaber vi de såkaldte ’enere, der ud over det sædvanlige kan noget helt ekstraordinært?

Alt det og meget mere skal tages med i ligningen, når vi efter jul sætter os ned og forsøger at finde det rigtige svar på spørgsmålet: Hvordan får vi dansk kvindehåndbold med i den ypperste verdenstop igen? En ting er sikkert: Vi har ikke i sinde at drosle det mindste ned på kvindehåndbolden i Dansk Håndbold Forbund. Vi vil fortsat stræbe efter, at vores kvindelandhold kommer tilbage i den absolutte verdenstop – både resultatmæssigt og i befolkningens bevidsthed.

God jul til jer alle!

Morten Henriksen
Sportschef i Dansk Håndbold Forbund

 

Vælg forbund

Luk