Nyheder og presse
Del
Damelandshold

Trine Østergaard ikke alvorligt skadet

Skrevet af Alexander Elverlund
26. nov 2017Kl. 10:27

Lørdag eftermiddag fik fløjspiller Trine Østergaard et kraftigt slag på venstre skulder efter et fald i kamp om bolden. Søndag morgen var hun til scanning for at få klarhed over konsekvensen af slaget.

I morges var Trine Østergaard og kvindelandsholdets fysioterapeut, Mikkel Hjuler, i Aalborg til en scanning af højrefløjens venstre skulder efter et uheldigt fald i kampen mod Sverige i går eftermiddags. Scanningen gik som forventet, og Østergaard forventes at kunne deltage ved VM-slutrunden i Tyskland, der starter om mindre end en uge.

”Scanningen viste det vi havde regnet med: En skade på et led, der dog ikke var så alvorlig, at Trine er ude af VM. Skulderen er naturligvis øm, og arbejdet består nu i at gøre hende smertefri til slutrunden, og det regner vi med nok skal lykkes,” siger fysioterapeut på kvindelandsholdet, Mikkel Hjuler.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE