Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Nikolaj Jacobsen har udtaget sin EM-trup
Herrelandshold

Truppen til EM i Kroatien er udtaget

Skrevet af Alexander Elverlund
15. dec 2017Kl. 11:52

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 17 spillere, der rejser med landsholdet til EM i Kroatien i januar. I optakten til slutrunden er 18 mand samlet til træning og Golden League.

Nikolaj Jacobsen har udtaget 17 spillere til EM i Kroatien. I optakten til slutrunden råder landstræneren dog over 18 spillere, idet Jacob Holm deltager i både træning og til Golden League i Frankrig.

”Det er en god og erfaren trup, der også indeholder nogle unge spillere, og det er i mine øjne de bedste spillere, vi har i Danmark lige nu. Vi har udtaget 17 mand, da man må skifte ud i truppen op til seks gange i løbet af slutrunden. Det betyder, at der ikke er en reserve med som 17. mand. Truppen består med andre ord af 17 spillere, som vi vil rotere mellem fra kamp til kamp,” siger Nikolaj Jacobsen.

I optakten til EM-slutrunden vil landsholdet både have træninger i Danmark samt spille Golden League i Frankrig. Her vil EM-truppen blive suppleret med Ribe-Esbjergs Jacob Holm, som tager tilbage til Danmark, når landsholdet rejser fra Frankrig til Kroatien.

”Vi vil gerne have Jacob Holm med i dagene op til EM. Dels passer han godt ind i forberedelserne i forhold til både Golden League og EM-slutrunden, og dels er det godt, at han har været samlet med holdet, hvis vi får brug for at kalde en spiller mere ned til Kroatien,” slutter landstræneren.

Landsholdet samles mandag d. 1. januar og rejser til Frankrig d. 3. januar, hvor man møder Egypten, Norge og Frankrig i Golden League. Herefter går turen direkte til EM i Kroatien d. 8. januar.

EM-truppen

Målvogtere
Niklas Landin
Jannick Green

Stregspillere
Anders Zachariassen
René Toft Hansen
Henrik Toft Hansen

Fløjspillere
Magnus Landin
Casper U. Mortensen
Hans Lindberg
Lasse Svan

Bagspillere
Niclas Kirkeløkke
Mads Mensah Larsen
Rasmus Lauge
Henrik Møllgaard
Mikkel Hansen
Morten Olsen
Michael Damgaard
Peter Balling

Jacob Holm*

*Jacob Holm deltager i optakten til EM 1.-8. januar

Vælg forbund

Luk