Nyheder og presse
Del
Jesper Jensen har bl.a. indkaldt Laura Damgaard til denne uges landsholdssamling. Foto: Lars Møller
Damelandshold

Udskiftninger i kvindelandsholdets trup til EM-kval

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
04. okt 2021Kl. 07:45

Skader har desværre ramt både Simone Petersen og Ida-Marie Dahl, som derfor ikke kan deltage i kvindelandsholdets samling og de to EM-kvalifikationskampe i denne uge. To erstatninger er derfor indkaldt.

Senere i dag møder kvindelandsholdet ind til samling i Vejle, hvor der i den kommende uge venter to kvalifikationskampe til EM 2022. Men et par skader betyder, at landstræner Jesper Jensen har måtte ændre i truppen.

Til landsholdet er indkaldt Maria Lykkegaard, stregspiller fra København Håndbold. Lykkegaard erstatter Ida-Marie Dahl fra Viborg HK, der på grund af en brækket lillefinger ikke kan deltage.

Derudover har landstræneren indkaldt bagspiller Laura Damgaard fra HH Elite, da Simone Petersen fra Herning Ikast Håndbold pådrog sig en knæskade i holdets pokalkamp mod Silkeborg-Voel i sidste uge.

Derfor ser landsholdets trup til EM-kvalifikationen således ud:

Målvogtere
Sandra Toft, Brest Bretagne Handball
Althea Reinhardt, Odense Håndbold
Anna O. Kristensen, Viborg HK

Fløjspillere
Emma Friis, Herning-Ikast Håndbold
Lærke Nolsøe Pedersen, Viborg HK
Trine Østergaard Jensen, SG Bietigheim
Simone Böhme, Siófok KC

Stregspillere
Katrine Heindahl, CSKA Moskva
Rikke Iversen, Odense Håndbold
Maria Lykkegaard, København Håndbold

Bagspillere
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Louise Burgaard, Metz Handball
Mia Rej, Odense Håndbold
Kristina Jørgensen, Viborg HK
Mie Højlund, Odense Håndbold
Anne Mette Hansen, Györ
Line Haugsted, Viborg HK
Laura Damgaard, HH Elite

De to kampe er programsat således:
7/10 kl. 20.00 Danmark – Østrig, Forum Horsens (kampen vises på TV 2 Sport)
10/10 kl. 17.15 Færøerne – Danmark, Thorshavn i Høllin á Hálsi (kampen vises på TV 2)

Program for EM-kvalifikationen
Runde 1: 7. oktober 2021 Danmark – Østrig
Runde 2: 10. oktober 2021 Færøerne – Danmark
Runde 3: 2. marts 2022 Rumænien - Danmark
Runde 4: 5. marts 2022 Danmark - Rumænien
Runde 5: 20. april 2022 Østrig - Danmark
Runde 6: 23. april 2022 Danmark - Færøerne

EM 2022 afvikles fra den 4.-20. november 2022.


Husk, du også kan altid få seneste nyt om kvindelandsholdet på Instagram og Facebook

Vælg forbund

Luk
ANNONCE