Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Damelandshold

Woller og Elver bliver hjemme i Danmark

Skrevet af Alexander Elverlund
04. jun 2019Kl. 07:37

Fie Woller og Helena Elver er desværre begge dømt ude af returkampen i VM-kvalifikationen mod Schweiz, efter at de hver især har pådraget sig skader henholdsvis før og under landsholdssamlingen. Begge spillere møder dog ind i landsholdslejren igen, når holdet vender retur.

Danmark er rejst til Schweiz med 18 ud af de 20 spillere, der har været i truppen den seneste uge. Såvel Bietigheims Fie Woller som Aarhus Uniteds Helena Elver er blevet hjemme i Danmark for at pleje skader, der holder dem ude af returkampen i VM-kvalifikationen, der spilles i schweiziske Winterthur.

Mens Helena Elver fik et kraftigt vrid i anklen i den afsluttende træning inden afrejse, har Fie Woller igennem længere tid døjet med den ene skulder, hvorfor man fra den medicinske stab har besluttet, at hun skal undersøges nærmere for at få en mere specifik udredning.

”Det er selvfølgelig ærgerligt at undvære Woller, men hende ved vi hvad står for. Det ved vi ikke helt endnu med Helena Elver, og derfor er jeg sindssygt ærgerlig over, at vi ikke får set hende i kamp i morgen, for det har set rigtig godt ud til træning,” siger Klavs Bruun Jørgensen.

Danmark møder Schweiz i Winterthur onsdag den 5. juni klokken 18.15, og opgøret gælder en plads til december måneds VM i Japan. Kampen kan ses på TV2 Sport.

Vælg forbund

Luk

Hjælp os med at gøre håndbold.dk bedre og vind landskampsbilletter

Vi udvikler løbende vores hjemmeside og vil gerne have din mening. Brugerundersøgelsen tager kun 3-4 minutter.
Start
Nej, tak!