Partnere
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Det tredje ældste sponsorat i verden forsætter

DANSK HÅNDBOLD FORBUND OG SELECT FORLÆNGER IGEN DERES OVER 60 ÅR GAMLE SAMARBEJDE

SELECT har været Dansk Håndbold Forbunds boldleverandør siden 1957. Nu har de forlænget aftalen med yderligere fem år, så den nu gælder frem til udgangen af 2025.

Tilbage i 2017 kunne Dansk Håndbold Forbund og SELECT fejre hele 60 års uafbrudt samarbejde. Dette samarbejde rækker længere end noget andet i håndboldverdenen – og det er historisk set det tredje ældste sponsorat i verden.

Kun kvalitet til alle håndboldspillere

Det ser ikke ud til at samarbejdet mellem håndboldforbundet og den danske boldleverandør stopper lige foreløbigt, da vi netop har nemlig forlænget aftalen frem til udgangen af 2025, der betyder, at alle håndboldspillere lige fra håndboldskoledeltagere til landsholdsspillere fortsat kan spille med håndbolde fra SELECT.

Samarbejdet er ifølge SELECT et kvalitetsstempel, der bekræfter opfattelsen af bolden som Danmarks nationalbold. Derfor var der heller nogen tvivl, da man satte pen til papir på en ny 5-årig aftale:

”Dansk Håndbold Forbund og SELECT har mange fælles værdier, og det er vigtigt for os. Det er med stolthed, at SELECT fortsætter samarbejdet med Dansk Håndbold Forbund. Aftalens længde symboliserer den indbyrdes loyalitet og tillid parterne imellem,” siger Peter Frank, der er Country Sales Manager hos SELECT og fortsætter:

”For os har det været helt centralt, at aftalen både omfatter eliten og bredden, så sparringen omkring håndbold dækker hele paletten. Der er slet ingen tvivl om, at to så historisk veletablerede organisationer stadig har en masse at give hinanden. Vi glæder os til mange store håndboldoplevelser i de kommende år, hvor vi først og fremmest ser frem til kvindernes EM-slutrunde i december i Danmark og Norge.”

I Dansk Håndbold Forbund er man ligeledes stolte over det forsatte samarbejde:

”Vi er meget tilfredse med, at vi igen kan forlænge vores samarbejde med SELECT. Samtidig er vi også stolte over, at vi kan støtte en dansk virksomhed, der omvendt er en vigtig partner for os, når det kommer til udvikling af dansk håndbold,” siger Henrik M. Jacobsen, der er direktør i Dansk Håndbold Forbund.  

Aftalen træder i kraft 1. januar 2021 og udløber 31.12.2025.

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

Vælg forbund

Luk